Er du skarp på gulve og vil du have fast arbejde i sigte? Erfaren Gulvmontør søges i Horsens

fuldtid
Er du skarp på gulve og vil du have fast arbejde i sigte? Erfaren Gulvmontør søges i Horsens
  • JobTeam Vejle/Horsens - Anders Düring
  • 8700

Vi har rygende travlt og søger en kollega, der kan sit håndværk, og som er klar til at tage fat. Der er tale om et Try & Hire-forløb, hvor målet er klart: En fastansættelse i virksomheden, hvis kemien og indsatsen passer sammen.

Med base fra virksomhedens adresse i Horsens starter din arbejdsdag typisk i tidsrummet mellem kl. 06:00 og 07:00. Her pakkes bilen, og du kører ud til dagens kunder – enten selvstændigt eller i et team med en kollega, afhængigt af opgavens størrelse.

Du vil møde en varieret hverdag hos både private kunder og erhvervskunder, hvor kvalitet og finish er i højsædet. Vi forventer en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstider, da vi arbejder i en branche, hvor nogle dage bliver længere end andre for at få en opgave færdig til kundens tilfredshed.


Send dit CV og ansøgning til vejle-u@jobteam.dk


Arbejdsopgaver

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for gulvmontering. De typiske opgaver inkluderer:

  1. Montering af tæpper (både væg-til-væg og tæppefliser)
  2. Lægning af trægulve, lamelparket og laminat (både kliksystemer og fuldlimning)
  3. Montering af vinyl og linoleum
  4. Klargøring af undergulve, herunder mindre spartle- og slibeopgaver samt opretning
  5. Afsluttende finish, såsom montering af fodlister, skinner og profiler



Faglige Kvalifikationer

Du er enten uddannet gulvlægger, eller du har et godt håndelag og ønsker at træde ind i denne branche og lære en masse. Det absolutte vigtigste er at du har lysten, viljen og motivationen til at knokle.

Du har gyldigt kørekort B (dette er et krav for at kunne bestride stillingen).

Du behersker dansk i skrift og tale, da du skal kunne læse ordresedler og kommunikere med kunderne.

Engelsk kundskaber er en fordel, men ikke et krav.


Personlige kvalifikationer

For at få succes i denne stilling er din indstilling til arbejdet afgørende. Vi leder efter dig, der:

  1. Har den rette "arbejdsmoral": Du vil arbejde, du tager ansvar for dine opgaver, og du sætter en ære i at levere et pænt stykke arbejde hver gang
  2. Er fysisk robust: Gulvarbejde er fysisk krævende med mange timer på knæene. Du skal have fysikken til at klare mosten hver dag
  3. Er mødestabil og pålidelig: Vi og vores kunder er afhængige af, at du møder til tiden, og at aftaler overholdes
  4. Er serviceminded og fleksibel: Du er virksomhedens ansigt udadtil hos kunden, og du er indstillet på at yde en ekstra indsats, når deadlines kræver det



Særlige forhold

Vi tilbyder:

  1. Et spændende job i en solid virksomhed med gode kollegaer
  2. Løn efter kvalifikationer og erfaring
  3. En Try & Hire stilling med mulighed for fastansættelse
  4. Opstart enten d. 1. januar 2026 eller d. 1. februar 2026


Interesseret? Lyder dette som noget for dig, og har du hænderne skruet rigtigt på? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til vejle-u@jobteam.dk

Log ind