Vil du være en del af en mangfoldig personalegruppe, som er passioneret i forhold til at gøre en aktiv forskel for børn i 3-5 års alderen?
Vi søger en erfaren pædagog med lyst til at arbejde i et hus, hvor der er rig mulighed for at præge den pædagogiske praksis - og som arbejder bedst i en struktureret hverdag, hvor vi skaber ro, udvikling, læring og trivsel for børnene.
Ørnestuen består af 20-22 børn og 3 voksne inkl. dig. Vi har det godt med hinanden og vægter samarbejdet om børnene højt. Vi kan både grine sammen og med børnene, samtidig med at fagligheden er i fokus.
Konkret søger vi på Ørnestuen en pædagog, som har lyst til at:
-Have medindflydelse og arbejde med høj faglighed.
-Arbejde med engagerede kollegaer, der brænder for deres arbejde og som vægter initiativer og samarbejde højt.
-Få introduktion og oplæring i relevante arbejdsopgaver.
-Arbejde relationelt ved brug af Marte Meo metoden.
-Arbejde i små læringsgrupper med fokus på trivsel, læring og udvikling.
- Udvikle mindre læringsmiljøer som rammer børnene ift. interesser, socialt og personlig læring samt inkluderende fællesskaber.
- Som syntes at byens største legeplads er det bedste og kan se og bruge mulighederne derude.
-Det meste af året være med til at udarbejde og arbejde med temaer som understøtter de styrkede læreplaners læringshjul.
Vi ønsker en kollega som kan sige ja til dette:
-Besidder du legekompetencer, og er du i stand til at booste legene ved at igangsætte, deltage, guide og trække dig, når tid er?
-Vil du deltage i legene for at understøtte børnenes udvikling af sociale kompetencer samt sikre alle børns deltagermuligheder?
-Er du i stand til at reflektere og formidle din pædagogiske praksis både til kollega sparring, digitalt og i forældresamarbejdet?
-Er du initiativrig, positiv indstillet og nærværende?
-Kan du arbejde struktureret i hverdagen, med fokus på samarbejde på stuen og nabostuerne?
-Er du ansvarlig, kan arbejde selvstændigt og bidrage med nye pædagogiske tiltag i forhold til. børnegruppen.
Så tøv ikke, men send din ansøgning til os. Du kan læse mere om os på: Børnehuset Louisegården
Du er meget velkommen til at komme forbi til en uforpligtende rundvisning og dialog i Louisegården.