Er du nysgerrig og legesyg? Så er du måske èn af vores nye medarbejdere hos en 14 årig dreng med multiple funktionsnedsættelser, 3520 Farum

deltid
Er du nysgerrig og legesyg? Så er du måske èn af vores nye medarbejdere hos en 14 årig dreng med multiple funktionsnedsættelser, 3520 Farum
  • OLIVIA DANMARK A/S
  • Farum 1, 3520 Farum
Mangler du et meningsfuldt arbejde med relationen i fokus?
Vi søger lige nu tre medarbejdere samt faste vikarer, som har lyst at blive en vigtig støtte for 14 årige Sebastian og hans familie.

Familien bor i Farum, 5 minutters gågang fra stationen, og består af mor, far, lillebror på 11 år og Sebastian.

Kort om Sebastian
Sebastian er født med en udviklingsfejl i hjernen, hvilket betyder, at han har brug for hjælp til det meste. Han kommunikerer med Tegn Til Tale og forstår hvad der siges verbalt. Sebastian elsker musik - alt fra jazz, rock og klassisk musik, til fagtesange som han kan danse og synge med på.
Ydermere nyder Sebastian at lave rollelege. Her er det en fordel at man kan "fange" Sebastians initiativer og lege med.

Sebastian er kort sagt en humorbombe uden lige, og har let ved at få smilet frem hos dem han møder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Assistere mor med hjemmetræning
  • Hjælpe med personlig pleje
  • Håndtere sondemad
  • Aflaste forældrene i hverdagen, så de kan bruge tid med lillebror
  • Lege, lave aktiviteter inde som ude, tage på ture ud af huset (zoo, svømmehal)
Sebastian har en meget struktureret hverdag. Han har en dagstavle og en ugetavle, samt en turtavle som han trives godt med at benytte.
Du vil som medarbejder få en grundig oplæring af mor ved opstart, så du sættes ind i Sebastians dagligdag og de gøremål der ligger for dagen ved hjemkost efter skole samt weekendens programmer.

Vi søger

  • To faste medarbejdere som kan arbejde 10-15 timer pr uge
  • En fast medarbejder som kan arbejde 20-25 timer pr uge
  • To faste vikarer
Som medarbejder hos Sebastian, vil din opstart have fokus på at skabe en tryg relation.
Det er en fordel, at du besidder en god situationsfornemmelse og har et roligt sind, med let til smil.
Vi søger dig, som har lyst til at arbejde i et privat hjem, hvor du vil blive mødt med åbne arme.


Arbejdstid

  • Hverdage i tidsrummet mellem 14-21
  • Weekender i tidsrummet mellem 9-22
Der vil være en forventning om, at du både kan arbejde i hverdagene samt hver anden weekend.
Der er mulighed for, at du selv kan være med til at planlægge din arbejdstid sammen med familien. Omvendt kræver det også, at du kan være fleksibel, og imødekomme familiens ønsker og behov.

Derudover har familien behov for, at hjælpen tages med på weekend ture og ferier. Dette aftales og planlægges i samarbejde med den enkelte medarbejder.


Løn
Du lønnes ud fra kompetencer og erfaring - vi har overenskomst med FOA, hvilket sikrer dig som medarbejder en lang række vilkår i din ansættelse.
Som ansat hos Olivia Danmark får du tilknyttet en fast pædagogisk områdeleder, som står til rådighed for sparring, vejledning og tæt dialog.


Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV afsted allerede i dag.
Vi kalder løbende til samtaler. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte
pædagogisk områdeleder Mette Bryld.
Vi ser frem til at høre fra dig!



Log ind