Er du morgenfrisk og vild med udeliv? Dyreskoven søger en hjertevarm pædagogmedhjælper 32 timer til at åbne dagen med smil og eventyr!

deltid
Er du morgenfrisk og vild med udeliv? Dyreskoven søger en hjertevarm pædagogmedhjælper 32 timer til at åbne dagen med smil og eventyr!
  • Dyreskoven ApS
  • Fuglehavevej 29A, 2750 Ballerup

Bliv en del af vores lille nystartede institution med kaniner, høns og katte.

Dyreskoven er en lille, nyopstartet privat skovbørnehave og -vuggestue beliggende på Fuglehavevej tæt på Måløv og Jonstrup, og lige op ad Hareskoven. Vores institution er i gang med at etablere sig, Når vi er fuldt udbygget, vil vi have plads til 24 børnehavebørn og 6 vuggestuebørn. Vores personalegruppe vil bestå af 6 voksne i takt med, at børnetallet gradvist stiger. I Dyreskoven er vi ude hele dagen, uanset vejret, og vi elsker det! Vi oplever årstiderne skifte. Vi går på opdagelse, er nysgerrige, bruger vores sanser og fantasi, kommer helt tæt på dyrelivet i skovbunden, i søerne og i luften, og vi bruger naturen kreativt på mange måder.

Vi søger en morgenfrisk pædagogmedhjælper som fast morgenåbner 32 timer om ugen. Hvis du ønsker færre timer end det, kan dette også godt lade sig gøre. Din dag starter kl. 6.45 og går til kl. 14.00 mandag til torsdag og fredag kl. 6.45 til kl. 9.45. Dine kollegaer møder ind om morgen fra kl. 8 – 9.30. Det er vigtigt for os, at du giver barnet en varm velkomst, når det kommer om morgen, deri møder barnet og positivt, omsorgsfuldt og nærværende. Vi er vilde med udeliv, og skabe hyggelige rammer hvor der er plads til smil og eventyr.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

·      At skabe trygge og anerkendende relationer til børnene.

·      Følge børnenes spor og skabe læringsmiljøer baseret på deres interesser.

·      At samarbejde tæt med forældre og kollegaer for at sikre et godt børnemiljø.

·      At skabe en fællesskabsfølelse i det store fællesskab, og i de små fællesskaber skabe eller støtte op om børnenes indbyrdes venskaber. 

Vi forventer at du:

·      Giver barnet en varm velkomst om morgenen ved at møde det positivt, omsorgsfuldt og nærværende.

·      Ser barnet som ligeværdigt og anerkender dets ret til egne meninger og tanker. Den voksne tager ansvar for at skabe en tryg og tillidsfuld relation til barnet.

·      Ser at barnets adfærd er kommunikation, er nysgerrig, tålmodig og oversætter for barnet.

·      Er glad for udeliv og nyder at opholde sig i naturen i al slags vejr. Du er god til at bruge din fantasi, inspirere og at lege med børn både spontant og planlagt i de pædagogiske aktiviteter.

·      Skaber trygge rammer for børnene i et uderum, hvor vejret og omgivelserne kan variere.

·      Er god til at samarbejde og kommunikere med kollegaer.

·      Ser forældresamarbejde som værdifuldt og meningsfuldt.

Vi tilbyder:

·      En unik mulighed for at være med til at forme vores nye institution.

·      Naturoplevelser i hverdagen: Daglig udendørsaktiviteter i skov og natur giver både børn og pædagoger mulighed for at opleve årstidernes skiften, dyreliv og naturlige fænomener på nært hold.

·      Kreativitet og pædagogisk frihed: Naturen som læringsrum åbner op for kreative og improviserede aktiviteter, hvor pædagoger kan tilpasse læringsmiljøet efter børnenes interesser og behov.

·      Stærkt fællesskab: De fælles oplevelser og udfordringer i naturen styrker sammenholdet både blandt børn og personale.

·      Bæredygtighed og miljøbevidsthed: Arbejdet i en skovbørnehave giver mulighed for at lære børnene om bæredygtighed og respekt for naturen.

·      Professionelle udviklingsmuligheder f.eks. kurser, materialer og faglig sparring.

·      Et engageret og passioneret team, der arbejder for børnenes trivsel og udvikling.

Hvis du har lyst til at være en del af Dyreskoven og bidrage til at give børnene værdifulde naturoplevelser, med sjov, leg og fællesskab, så send din ansøgning og CV til os. Vi glæder os til at høre fra dig – stillingen opstart august.

Kontakt:

Der er løbende ansøgningsproces. Skriv til leder Cecilie Seemann, cecilie@dyreskoven.dk

Log ind