Brænder du for ernæring, det gode måltid og den positive patientoplevelse? Har du sans for detaljer og trives du i dialogen med mennesker? Så er du måske vores nye måltidsvært i Enhed for mad og drikke.
Om os: I Enhed for mad og drikke servicerer vi flere afdelinger i Nordfløjen. Som måltidsvært bliver du en vigtig del af vores indsats for, at patienterne får dækket deres ernæringsbehov under indlæggelsen – og samtidig får en god måltidsoplevelse.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af: - Anretning, opvarmning og servering af måltider (morgen, frokost og aften)
- Dialog med patienter og pårørende i forbindelse med servering
- Egenkontrol i afsnitskøkkenerne
- Samarbejde med plejepersonalet om patienternes behov
- Lettere køkken- og rengøringsopgaver i patientkøkkenet
Vi forestiller os, at du: - Er i gang med en professionsbachelor i ernæring og sundhed eller en anden kost- eller sundhedsfaglig uddannelse
- Har lyst til at bruge din faglighed i praksis og formidle viden om kost og ernæring
- Er serviceminded, imødekommende og trives i kontakt med mennesker
- Er ansvarsbevidst, selvstændig og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- Er nysgerrig på udvikling og nye måder at gøre tingene på
- Taler og skriver dansk
Vi tilbyder: - Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for patienterne
- Et engageret team med mulighed for medindflydelse
- En arbejdsplads i udvikling med samarbejde på tværs af mange faggrupper
Ansættelsesvilkår: Der er primært tale om weekendarbejde med arbejdstid fra kl. 07.30–14.54, typisk hver 4. weekend.
Der kan også forekomme vagter på hverdage, helligdage og i ferieperioder.
Ansættelse sker løbende, og løn- og ansættelsesforhold følger den relevante overenskomst.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Funktionsleder Kristine Stensgaard Ploug
Tlf.: 21 70 93 76
Mail: kristine.stensgaard.ploug@regionh.dk
Send din ansøgning og CV via linket senest fredag den 7. november.
Vi afholder samtaler løbende.