Er du klar til en varieret hverdag? Bliv klinikassistent i vores kommunale tandpleje

fuldtid
Er du klar til en varieret hverdag? Bliv klinikassistent i vores kommunale tandpleje
  • Hjørring Kommune
  • 9800 Hjørring
Hjørring Kommunale Tandpleje søger en engageret og fleksibel klinikassistent til en alsidig stilling med masser af variation og kollegialt fællesskab. Om stillingen
Hos os får du en spændende kombinationsstilling, hvor du nogle dage arbejder fast med en tandlæge, og andre dage indgår i en flyverfunktion – dvs. du træder til, hvor der er brug for dig ved sygdom, ferie eller kurser. Du deler funktionen med en kollega, og sammen er I tandplejens uundværlige blæksprutter.
Du skal kunne trives med en hverdag, der ikke altid er planlagt ned til mindste detalje – og se det som en styrke, at du med kort varsel kan gøre en forskel dér, hvor behovet opstår. Nogle dage vil du selv skulle vurdere, hvor din hjælp gør mest gavn, så selvstændighed og overblik er vigtige egenskaber.
Hvis du har lyst til en stilling med stor variation, handlefrihed og tæt samarbejde, så er det måske dig, vi leder efter! Om os
Vi er ca. 45 kollegaer, der glæder os til at tage godt imod dig.
Tandplejen har hele 25 klinikassistenter, så du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sparrer og hjælper hinanden – uanset faggruppe.
Vi har én hovedklinik i Hjørring og to mindre klinikker i Hirtshals og Sindal – alle med moderne udstyr og lyse, behagelige omgivelser. Vi har også en selvstændig og velfungerende bøjleafdeling. Din hverdag hos os
Du får en rolig og tryg opstart med tilknytning til en mentor, der introducerer dig til arbejdsgange og kulturen hos os. Vi prioriterer arbejdsglæde, trivsel og medbestemmelse – og der er altid plads til et godt grin.
Vi arbejder struktureret og kvalitetsbevidst med udgangspunkt i vores kerneopgave:

                         "At fremme tandsundheden ved fælles indsats."

 Få et glimt af hverdagen hos os: 
Praktiske oplysninger
  • Fastansættelse fra 1. november 2025
  • Din ugentlige arbejdstid er 37 timer, dog kun i 41 uger om året hvilket betyder, at du får løn for 33,71 timer pr. uge.
  • Du får 10 ugers ferie/arbejdsfri periode fordelt over året
  • Stillingen er fordelt på alle tandplejens klinikker
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Børneattest indhentes før ansættelse
  • Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
 Vil du vide mere?
Læs mere om os på: https://tandplejen.hjoerring.dk
Du er også meget velkommen til at kontakte overtandlæge Charlotte Zeuthen på tlf. 7233 3741 / 4122 3741. Send din ansøgning
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem.
Klik på "Send ansøgning" og følg vejledningen.

🗓️ Ansøgningsfrist: 17.09.25
🗓️ Samtaler forventes afholdt: 25.09.25 Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Log ind