Har du tålmodighed, god energi og lyst til at gøre en forskel i en drengs hverdag? Så kan denne eftermiddagsopgave være noget for dig.
Om opgaven:
Vi søger støtte til en 8-årig dreng, der bor i Jyderup sammen med sin familie. Drengen har epilepsisyndromet ESES, som påvirker hjernens funktion under søvn. Det medfører kognitive udfordringer og vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration. Drengen udtrættes hurtigt, og det er især i de situationer, han har brug for støtte til at regulere sin energi og finde ro.
Når han er frisk, er han fuld af energi, nysgerrig og klar på leg – men i takt med træthed kan han blive urolig og have svært ved at samarbejde. Her har han brug for en voksen, der kan aflæse hans behov og skabe en tydelig og tryg ramme.
Du henter ham fra skole to eftermiddage om ugen og er hans trygge base, indtil forældrene kommer hjem. I kan finde på hyggelige aktiviteter sammen – det kan være leg hjemme, en tur på legepladsen eller andre små udflugter i nærområdet.
Om dig
Du er tålmodig, nærværende og kan lide at være aktiv. Du formår at læse barnets dagsform og tilpasse dit samvær derefter. Du har gerne erfaring med børn med særlige behov – måske har du mødt børn med epilepsi eller adfærdsudfordringer før – men det vigtigste er, at du er tryg ved opgaven og villig til at lære.
I forbindelse med ansættelse vil du skulle gennemføre e-læring i epilepsi samt et fremmødekursus i førstehjælp gennem DUOS.
Arbejdstid
Stillingen er på 6 timer om ugen. Arbejdstiden er:
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk