Er du klar til at sætte ild til kommunikationen i Odense Boldklub?

deltid
Er du klar til at sætte ild til kommunikationen i Odense Boldklub?
  • Odense Sport & Event A/S
  • Sdr. Boulevard 172, 5000 Odense C

I Odense Boldklub oplever vi uge efter uge flere tusinde dybt passionerede fans og tilskuere, der brænder for vores kampe og arrangementer, men vi stræber altid efter at forbedre os, og det er her, du kommer ind i billedet!

I OB Media jonglerer vi dagligt med en følgerskare på næsten 65.000 på Facebook og over 55.000 på Instagram, og hvis du har lyst til at udfordre dig selv på dette brede spektrum af modtagere, så er det dig, vi leder efter.

Vi er på jagt efter en praktikant, der kan være med til at skabe kommunikation og content, så vi i fællesskab kan sprede budskabet om vores kampe og events. Du bliver en del af et team på fire passionerede personer, men der er mange flere kollegaer på kontoret, der også står klar til at sparre med dig i løbet af din praktikperiode.

Dit arbejde vil være alsidigt, og afhængigt af dine evner kan dine opgaver inkludere:

  • At interviewe spillere og trænere fra både Akademiet, OB Q og superligatruppen
  • At skrive fængende tekster til hjemmesiden, nyhedsbreve og sociale medier
  • At optage videoer
  • At skabe visuelt materiale og grafik

Kvalifikationer:

Vi ved, at vejen til en praktikplads i OB kan være forskellig, men det ville være fantastisk, hvis du studerer kommunikation, journalistik eller lignende. Udover dette vil det være en fordel, hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af følgende færdigheder:

  • Er skarp på grammatikken og kan skrive kreative tekster til både ob.dk og sociale medier
  • Er selvstændig og detaljeorienteret
  • Kan tage ansvar for egne opgaver
  • Har erfaring med eller mod på at filme videoer
  • Har en god sans for æstetik og kendskab til Adobe-pakken

Vi forventer ikke, at du kan sætte hak ved alle punkter, men vi er åbne for ansøgninger fra forskellige baggrunde og talenter.

Opstart:

Vi søger praktikanter med opstart i januar/februar og gerne frem til forårets sidste kamp i slutningen af maj. Arbejdstider og -byrde aftales individuelt, og vi tager naturligvis hensyn til eventuelle studiedage.

Praktikken er ulønnet, men til gengæld kan vi tilbyde en masse unikke oplevelser, værdifuld erfaring til dit CV og ikke mindst en lækker frokostordning.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte Kommunikationsmedarbejder, Nicolai Løvgret, på nil@ob.dk.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat.

Log ind