Er du klar til at gøre en forskel – og hjælpe borgere i job?

fuldtid
Er du klar til at gøre en forskel – og hjælpe borgere i job?
  • Arbejdsmarkedsafdelingen
  • Holger Drachmanns Plads 5, 6400 Sønderborg
Vores kollegaer har valgt nye spændende udfordringer internt i organisationen – derfor søger vi nu engagerede kollegaer til kontanthjælpsområdet. Her arbejder vi målrettet med borgere over 30 år, der modtager kontanthjælp og ressourceforløb, og som er på vej ud i selvforsørgelse.

Om jobbet og os
Du bliver en del af et selvstyrende team, der arbejder ud fra kerneværdien:
“Vi tror på dig og det du kan.” Vi tror på, at alle har potentiale – uanset baggrund og livshistorie.

Vores fokus er at gøre mere af det, der virker! Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde og opbygge stærke samarbejdsrelationer med det lokale erhvervsliv. Vi lægger samtidig vægt på at forbinde gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater.

Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens – og hvor en kommende beskæftigelsesreform giver os nye muligheder. Det betyder, at vi skal udvikle og implementere nye tiltag sammen, og vi har ikke alle svarene på forhånd. Her får du plads til at tænke kreativt og være med til at forme fremtidens løsninger.

Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Du får erfarne og metodestærke kollegaer– og dermed de bedste betingelser for faglig sparring. Og så får du et stærkt kolleganetværk, hvor humor er vigtigt selv om vi har travlt og hvor vi trækker på samme hammel.

Hvad tilbyder vi?
  • En meningsfuld hverdag med fokus på udvikling og progression.
  • Et stærkt fagligt fællesskab i et engageret team.
  • Mulighed for at bringe dine idéer og erfaringer i spil.
  • Et job med både hjerte og handlekraft.
  • Grundig introduktion via mentorforløb internt i afdelingen

Hvem er du?
Du tror på, at alle har potentiale – uanset baggrund og livshistorie.
Du har blik for muligheder og evner at se vejen frem, selv når den virker utydelig.
Du motiveres af at se andre lykkes og møder mennesker med respekt, nysgerrighed og evnen til at inspirere.
Du ser ressourcer og muligheder, også når der er udfordringer, og du tænker kreativt i løsninger.

Dine opgaver
Du bliver en del af et selvstyrende team, der arbejder for at få borgere i selvforsørgelse.
Du bidrager til et positivt fællesskab – både fagligt og socialt – og er med til at udvikle samarbejdet internt og eksternt.
Du deltager i samtaler med borgere og virksomheder og rykker gerne ud til møder, fx rundbordssamtaler med virksomheder, læger eller i borgerens hjem.
Du støtter borgere i at komme tættere på arbejdsmarkedet, herunder med individuel hjælp, struktur og planlægning, når der er behov for det.
Du har fokus på at skabe gode og bæredygtige match mellem borgere og virksomheder.

Kvalifikationer
  • Relevant uddannelse og erfaring med beskæftigelsesområdet – gerne kontanthjælpsområdet.
  • Kendskab til arbejdsmarkedets behov og et virksomhedsnetværk i lokalområdet.
  • Evne til at motivere og vejlede borgere om job- og uddannelsesmuligheder.
  • Kan sætte dig ind i lovgivning og tilrettelægge en målrettet indsats mod selvforsørgelse.
  • Innovativ og kreativ i problemløsning.
  • Administrativt stærk og fortrolig med IT-værktøjer.
  • Kan arbejde i en politisk styret organisation og er omstillingsparat ved nye reformer.
  • Kørekort B.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er fuldtid på 37 timer om ugen. Den besættes efter gældende overenskomst, og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse: hurtigst muligt eller senest 01. marts 2026.
Ansøgningsfristen er mandag den 12. januar 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4.

Nysgerrig?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Konstitueret teamleder Sabrina Skovlund – 27 90 71 48
Jobrådgiver Gitte B. Jensen – 27 90 55 11

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

Log ind