Er du klar til at gøre en forskel for psykisk syge børn og unge? Vi søger en Social- og sundhedsassistent til Dag- og døgnafsnit ved Børne- og ungdomspsykiatrien i Odense.

fuldtid
Er du klar til at gøre en forskel for psykisk syge børn og unge? Vi søger en Social- og sundhedsassistent til Dag- og døgnafsnit ved Børne- og ungdomspsykiatrien i Odense.
  • Børne- og ungdomspsykiatri Odense
  • J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
Kunne du tænke dig at:

Have et meningsfuldt arbejde med Børn og Unge med psykiske vanskeligheder?

Arbejde miljøterapeutisk med individuel pleje og behandling af den enkelte patient og familien?

Samarbejde tværsektorielt og være med til at sikre kontinuitet i behandlingsforløbene?



Hvis ja, så er det dig vi skal have med på holdet. Vi søger en Social- og sundhedsassistent på 37 timer/uge i blandede vagter med ansættelse pr. 1. 10 2025 eller efter aftale.
Der er mulighed for at være med i planlægning af din arbejdstid, samt mulighed for at vælge om du vil arbejde hver 2. eller 3. weekend.



Børne og Ungdomspsykiatrisk dag- og døgnafsnit i Odense søger dig, som brænder for psykiatrien, og har lyst til at arbejde med børn og unge i alderen 6-17 år. Har du psykiatrisk erfaring, psykiatrisk specialuddannelse eller en interesse for at udvikle kompetencer inden for børne- og ungdomspsykiatrien, er det måske dig, vi leder efter!



Vi er et energisk og visionært afsnit, som står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk behandling til unge psykiatriske patienter mellem 6-17 år. Vi behandler børn og unge inden for alle psykiatriske specialer. Vi har i døgnafsnittet 17 sengepladser, fordelt på to teams. Vi har et team som fokuserer på børn og unge med spiseforstyrrelser. Endvidere har vi et alment team for patienter med andre psykiatriske lidelser. Ligeledes har vi 3 døgnsenge til børn under 13 år indlagt med deres forældre og vi har et dagafsnit med 6 dagspladser til børn. For begge teams har vi et integreret afsnit hvilket betyder, at det kan fungere som både åbnet og lukket afsnit. Vi arbejder teambaseret og tværfagligt, og vi vægter samarbejdet med patienterne og familierne højt.



Vi arbejder kontinuerligt med konfliktnedtrapning gennem metoden Safewards samt kommunikativ deeskalering for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø. Vi arbejder ud fra fast kontaktpersonsordning for at få en god relation til vores patienter, og derigennem give dem og deres familier den bedst mulige individuelle behandling.



Vi har et stærkt kollegialt sammenhold, og ligeledes et godt samarbejde med vores tværfaglige kollegaer; læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere.



Vores ansatte siger om jobbet:

”Jeg elsker ved mit arbejde at kunne gøre en forskel for nogle af de børn der har det aller sværest, og for deres familier.”

”Vi kan noget fordi vi er sammen i vores afsnit.”

”Jeg vil fremhæve det kollegiale sammenhold, her er altid nogen man kan spørge, og man bliver taget rigtig godt imod som ny.”



Vi leder efter dig, der

  • Har interesse for psykiatri, eller psykiatrisk erfaring
  • Gerne psykiatrisk specialuddannelsen – eller lyst til at få det!
  • Kan arbejde relationelt og professionelt med børn, unge og deres familier.
  • Bevarer overblikket i pressede situationer og reflekterer over egen og andres praksis.
  • Har empati, humor og respekt for både patienter, forældre og kollegaer.
  • Trives i en organisation i udvikling og bidrager positivt til forandring.
  • Kan påtage dig mindre undervisningsopgaver og er interesseret i at udvikle den kompetence
Hvad tilbyder vi?

  • Et spændende speciale i en netop fusioneret organisation, hvilket betyder at vi er i gang med at samle Børne- og ungdomspsykiatrien i regionen
  • Individuelt introduktionsforløb med mentorordning
  • TWI træning, individualiseret undervisning i bestemte emner
  • En afdeling med fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Indflydelse på egne arbejdstider, og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv med "Ønskeplan i AltiPlan”
  • Et støttende kollegialt fællesskab med høj trivsel og fokus herpå.
  • Fast supervisionsgruppe
  • Løbende simulationstræning
  • Ugentlig ”30 faglige minutter” med faglige drøftelser med kollegaer
  • Mulighed for Specialuddannelse eller anden efteruddannelse
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vi skal gøre opmærksom på, at Børne og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads.



Ansøgningsfristen er torsdag d. 21 august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 25 august 2025



Er du nysgerrig, men fortsat i tvivl, så ring gerne til Oversygeplejerske Helle Koch-Christensen på telefonnummer 9944 6528 eller Oversygeplejerske Pernille Andersen på telefonnummer 2172 3360 mellem kl. 13.00-15.00 på hverdage.

Log ind