Er du jurist og vil du være med til at gøre en forskel for sikkerheden i luften?

fuldtid
Er du jurist og vil du være med til at gøre en forskel for sikkerheden i luften?
  • Trafikstyrelsen
  • Carsten Niebuhrs Gade 43 43, 1577 København V
Drømmer du om at bruge dine juridiske kompetencer, arbejde med EU-ret og gøre en reel forskel i en samfundskritisk myndighed? Så bliv en del af Trafikstyrelsen og vær med til at sikre, at piloter, kabinepersonale og flyveledere er i helbredsmæssig topform, når de går på arbejde.



Velkommen til dit nye team


I Trafikstyrelsens flyvemedicinske team bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd. Vi er et lille, men stærkt dedikeret team bestående af læger og administrative medarbejdere, der brænder for at sikre sundhed og sikkerhed i dansk luftfart. Vores tidligere områdejurist er blevet teamleder, og derfor mangler vi netop dig til at fuldende holdet.



Vi har en flad struktur, hvor dine idéer bliver hørt, og hvor vi arbejder tæt sammen i et miljø præget af faglig sparring, korte beslutningsveje og en uformel tone. Her deler vi en fælles ambition om hele tiden at udvikle og optimere det flyvemedicinske område. Hos os får du en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du kan sætte dit præg på et område i konstant forandring. Hvis du trives i et miljø, hvor samarbejde og faglig fordybelse forenes, så vil du passe perfekt ind i vores team.



Din hverdag hos os

Som områdejurist i det flyvemedicinske team, får du en alsidig rolle med både opsøgende og udviklingsorienterede opgaver. Du vil få ansvaret for implementering af nye EU-regler, kontinuerlig udvikling af interne procedurer, så de afspejler EU-krav og standarder, udarbejdelse af bekendtgørelser, deltagelse i internationalt regelarbejde, juridiske bidrag til tilsynsarbejde og meget mere.



Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Regelopdatering af nationale flyvemedicinske helbredskrav.
  • Juridisk assistance i forbindelse med tilsyn med flyvelæger (ca. 20-30) i hele landet.
  • Udarbejdelse af afgørelser i komplekse flyvemedicinske sager.
  • Håndtering af aktindsigter.
  • Udarbejdelse af notater, ministerbetjeninger og departementsbestillinger mv.
  • Daglig sparring med kolleger angående juridiske problemstillinger.
  • Udarbejdelse, vedligeholdelse og tilretning af teamets procedurer i D4, hvilket er en dynamisk proces, der dikteres af opdaterede forordningskrav og nye vejledninger på europæisk plan
Er du vores nye områdejurist?
Vi leder efter dig, der har lyst til at bringe din juridiske faglighed i spil på et område, hvor lovgivning er med til at sikre sundhed og tryghed i dansk luftfart. Du er uddannet cand.jur., enten nyuddannet eller med et par års erfaring. Har du erfaring fra en offentlig myndighed, vil det være en fordel, men det vigtigste for os er at du er nysgerrig, struktureret og klar på at tage ansvar.


Det er vigtigt, at du som person er engageret og arbejder struktureret og grundigt. Du har blik for detaljen, uden at miste overblikket, og du trives med at tage selvstændigt ansvar for dine opgaver. Samtidig sætter du pris på et tæt samarbejde med kolleger, hvor vidensdeling og sparring er en naturlig del af hverdagen. Hos os bliver du en del af et team, hvor vi spiller hinanden gode – både fagligt og socialt.


Derudover ønsker vi os en kollega som:

  • Trives i et åbent og samarbejdende miljø og er glad for at omgås kolleger
  • Har gåpåmod, er nysgerrig og har lyst til at lære om luftfart og flyvemedicin
  • Tager ansvar for kvalitet, fremdrift og overholdelse af deadlines
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på både dansk og engelsk
Det får du hos os

Udover et job med stort ansvar, hvor du bidrager til sikkerheden i hele dansk luftfart, så er vi en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder.

Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag – både hvis du skal være på kontoret, eller hvis du skal på tilsyn og så kan du arbejde hjemme to dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.

Du får desuden mulighed for relevant videreuddannelse.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst på fuldmægtigvilkår. Lønnen fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Vil du være en del af teamet?

Så søg stillingen ved at sende dit CV, eksamenspapirer samt en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du ønsker at blive en del af teamet. Du søger via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest søndag den 19. maj 2025 kl. 23:59. 1. samtaler forventes afholdt d. 23/05 og 2. samtaler d. 28/05. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Andreas Porsfelt, på tlf. 4178 0294. Har du spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold og proces, kan du henvende dig til HR- og rekrutteringspartner, Andreas Olesen, på mail. ando@trafikstyrelsen.dk.



Log ind