Er du nyuddannet og klar til dit første (eller næste) karriereskridt? Så har du chancen for at arbejde med tilsyn, sagsbehandling og EU-regler i praksis – i en branche, der holder Danmark kørende Er du klar til at bruge det, du har lært – og samtidig få et fagligt boost med mening og ansvar fra starten? Hos os får du en hverdag, hvor du er med til at sikre, at transportvirksomheder overholder reglerne, og hvor du gør en forskel for både klima, samfund og erhvervsliv.
Uanset om du er jurist, samfundsvidenskaber eller har en anden relevant akademisk baggrund, kan det her være jobbet, hvor din karriere for alvor ruller i gang.
Et job hvor EU-regler møder dansk virkelighed Du bliver en del af
Team Transporttilsyn, hvor vi hver dag arbejder med at udstede og kontrollere tilladelser til busser, lastbiler og varebiler. Vi fører tilsyn med transportvirksomheder og omsætter komplekse regler fra både Danmark og EU til løsninger, der fungerer i praksis.
Her arbejder vi i krydsfeltet mellem
forvaltning, jura og international regulering – men du behøver ikke kende til transport på forhånd. Vi sørger for at klæde dig godt på.
Dine opgaver vil bl.a. være at: - Føre tilsyn med virksomheder i transportbranchen og sikre, at reglerne bliver overholdt
- Skabe overblik og formidle komplekse regler i form af vejledninger og notater
- Besvare spørgsmål fra virksomheder og borgere – og rådgive om praksis
- Deltage i internationale arbejdsgrupper og følge med i EU's udvikling af transportregler
- Være med til at forbedre arbejdsgange og bidrage til digitalisering
Du får altså både
konkrete myndighedsopgaver og mulighed for at bidrage til udviklingen af området.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- Er nyuddannet (eller har få års erfaring) og har en akademisk uddannelse, fx:
- Cand.jur., cand.merc.jur., cand.scient.pol., cand.scient.adm.
- Eller en lignende samfundsfaglig eller forvaltningsmæssig baggrund
- Har lyst til at arbejde i et felt, hvor lovgivning, administration og virkelighed mødes
- Er nysgerrig på myndighedsarbejde og tilsyn – og trives med at få ansvar
- Har blik for både detaljer og sammenhænge – og er god til at formidle klart og forståeligt
- Ikke nødvendigvis kender til transport eller EU-regulering – men har lyst til at lære det
Hvad tilbyder vi dig? - En fast fuldtidsstilling (37 timer) med opstart 1. oktober 2025 eller før
- Arbejdsplads i Ribe, med mulighed for hjemmearbejde og fleksible rammer
- Et team med god stemning, høj faglighed og masser af sparring
- En hverdag, hvor du gør en forskel – og lærer nyt hver uge
Løn og ansættelsesvilkår Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten, og din løn bliver fastsat ud fra dine kvalifikationer og erfaring.
Vil du se, hvad lønnen typisk ligger på, kan du finde en oversigt i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. april 2025 – se især side 31 og nederst på side 32.
Send din ansøgning senest 15. august 2025 Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning, CV og bilag allerede i dag.
Har du spørgsmål? Så kontakt konstitueret teamleder
Anne Louise Faurskou Dansbo på
tlf. 4187 5599.
Som en del af ansættelsesprocessen indhenter vi referencer og straffeattest.
Klar til at blive en del af et område, hvor du både får indflydelse, erfaring og ansvar? Så glæder vi os til at høre fra dig! Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.