Om jobbet:
Vi søger nu en ernæringsassistent eller lignende til dagvagter i hverdagene
Vil du være med til at skabe gode madoplevelser for vores beboere? Og vil du være med til at planlægge og tilberede sund og varieret mad til 48 beboere?
Ser du dig selv som kreativ, ambitiøs, ansvarsfuld og selvstændigt arbejdende og har du styr på dine faglige kompetencer? Så skal du søge den ledige stilling som ernæringsassistent eller med lignende kompetencer.
Forstil dig, at du møder ind kl. 07 eller 07.30 sammen med de 2 andre fra køkkenet. I ved at i dag skal der være fest på plejehjemmet og det kræver en særlig indsats. I glæder jer – det er altid en fornøjelse at se og høre hvordan jeres måltider vækker glæde og tilfredshed rundt i huset.
Det er også i dag, der skal bestilles varer – det glæder du dig faktisk også til. Selvom du elsker at lave mad, er det samtidig en vigtig opgave at have flair for, hvor mange varer der er behov for i forhold til den madplan I har lavet. Hold op imod den økonomi I har til det.
Det er vores meget erfarne ernæringsassistent der har overblikket over opgaverne i køkkenet, men hun lærer gerne fra sig, så I kan deles om opgaverne
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Din profil:
• er god til at samarbejde i et lille team på tre
• er modig og inspirerende at være sammen med
• er kreativ, ambitiøs, ansvarsfuld og selvstændigt arbejdende
• har du styr på dine faglige kompetencer
• forstår vigtigheden i, at vi arbejder sammen mod fælles mål
Vi forventer også at du er dygtig, men er der noget du ikke har den store erfaring med, er vi klar til at oplære dig.
Derfor skal du vælge os:
Visionen er, at udeliv, sang og musik er en integreret del af livet på plejehjemmet. Det samme er det sanselige i et måltid. Vi ønsker at skabe meningsfuldt hverdagsliv, for vores beboere, og det betyder at en del af maden færdiggøres rundt i de små køkkener i huset, så der dufter af friskbagt brød om morgenen, når de vågner. Det dufter at smagfuld sovs til aftensmaden osv.
Som ny medarbejder vil du opleve et velfungerende plejehjem, og et velfungerende køkken hvor du har mulighed for at bidrage med ideer og få et godt og spændende arbejdsliv.
Her er der et godt arbejdsmiljø, med indflydelse på eget arbejde og hvor der fra starten fokuseres på den gode introduktion
Vil du være en del af et velfungerende plejehjem, hvor livet leves og medmenneskelighed er en integreret del af hverdagen – hele døgnet?
Om afdelingen:
Plejehjemmet Egely, er beliggende smukt i Holme, der med sin gårdhaver danner rammen og centrum om vores skønne plejehjem. Egely rummer 48 boliger i et hus i to plan. Vi er i en fase hvor vi indretter korttidspladser i 12 af vores boliger, efterhånden som de bliver ledige. Indtil nu har vi to.
På tværs af dag/aften og nat vil du blive kolleger med social-og sundhedsassistenter, social-og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeut og aktivitetsmedarbejdere og et dejligt køkken hvor I ernæringsassistenter, samt vaskeri og rengøring med to vidunderlige husassistenter. Vi er et mangfoldigt team, som alle har det mål at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere. Vi tror på, at der skal være plads til alle og det gør os stærke.
Vi sætter den faglige barre højt og følger med i den digitale udvikling og byder velkommen til alt der kan bidrage positivt for beboerne. Vi tænker stort og kreativt når vi tænker initiativer, der kan bidrage til lettere og mere indholdsrig hverdag for beboerne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. februar 2026 ellers snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Charlotte Stampe Møller, forstander på 41 85 82 81 eller charlar@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 9. januar 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!