Vi søger en fysioterapeut til et treårigt projekt i DGI Østjylland med start 1. september 2025. Så hvis du ser værdien af foreningslivet og endda selv har erfaring som foreningsaktiv. Hvis du kan koble disse erfaringer sammen med dit indgående kendskab til kommunale sundheds- og rehabiliteringstilbud. Hvis du er fysioterapeut og vil arbejde målrettet med at få flere ældre aarhusianere med kronisk og/eller alvorlig sygdom til at blive en del af de aarhusianske idrætsforeninger. Så læs meget gerne videre.
ArbejdsopgavenSom fysioterapeut skal du indgå i et treårigt projekt i DGI Østjylland, der er støttet af Aarhus Kommunes Sundhedsfond. Projektet har til formål at få målgruppen til at blive en del af det aarhusianske foreningsliv. Det gør vi ved at oprette hensyntagende træningshold i 20 idrætsforeninger. Holdene varetages af dig som fysioterapeut. Herefter består opgaven i at få målgruppen sluset over i idrætsforeningernes varige tilbud.
Som fysioterapeut skal du:- Udvikle hensyntagende træningsprogrammer tilpasset målgruppens behov og idrætsforeningernes rammer og vilkår.
- Være instruktør på træningsholdene og sikre korrekt udførelse af øvelserne - i samarbejde med din kollega i projektet og de frivillige sociale værter i idrætsforeningerne.
- Vurdere deltagernes individuelle behov og justere træningen derefter.
- Samarbejde med relevante kommunale enheder, hvor målgruppen henvises fra – netop med henblik på at optimere henvisningen fra den kommunale rehabilitering til idrætsforeningernes hensyntagende træningshold.
- Samarbejde med idrætsforeningerne, herunder de frivillige sociale værter, om at hjælpe målgruppen over i et varigt tilbud i foreningerne.
- Udføre EQ5D-spørgeskema i starten og ved afslutning af borgerens forløb.
Din faglige og personlige baggrundVi ved, at det for målgruppen kan være overvældende og angstprovokerende at nærme sig en idrætsforening. Du skal derfor være garant for det gode værtskab sammen med de frivillige sociale værter, så det sikres, at deltagerne kommer igen efter første træning. Vi søger derfor efter en ny kollega, der har nemt til smil og grin, som har en god portion situationsfornemmelse, og som omfavner alle mennesker, uanset hvad de har med sig i bagagen.
Ingen kan alt, men vi forestiller os, at du kan nikke ja til de fleste af nedenstående kompetencer:
- Du har et indgående kendskab til målgruppen og kommunale sundheds- og rehabiliteringstilbud. Måske har du allerede arbejdet med at forbedre overgange fra rehabilitering til foreningslivet.
- Du har en faglig baggrund som fysioterapeut.
- Du har kendskab til foreningslivet.
- Du har erfaring med både at kunne planlægge og være instruktør i hensyntagende træning.
- Du er god til at skabe relationer gennem tryghed, ansvarlighed og opmærksomhed på andre.
- Du kan lide at arbejde selvstændigt samtidig med, at du bidrager til sammenhængskraften i projektet og kan holde overblikket og retningen på flere sideløbende initiativer.
- Du er god til at omstille dig og er fleksibel. Du synes, det er fedt, at du skal besøge to eller tre forskellige foreninger på en dag - det giver dig faktisk energi.
Vi tilbyder en fantastisk arbejdspladsVi tør godt sige, at DGI Østjylland er blandt de bedste arbejdspladser i Danmark. Vi er 40 idrætsglade og passionerede kollegaer, som tripper for at høre om dine oplevelser i weekenden over frokosten og samtidig tør udfordre dig i faglige drøftelser over skrivebordet. Vi har et stærkt fagligt miljø, som bygger på kollegial sparring, teamsamarbejde og opgavedeling. Et sundt fællesskab er vigtigt for os, og vi benytter enhver lejlighed til at styrke det. F.eks. dyrker vi en times betalt medarbejdermotion sammen én gang om ugen, som giver smil på læben - og nogle gange også sved på panden.
Hos os har du ansvar for egne opgaver inden for de aftalte rammer i projektet med en vis grad af fleksibilitet. DGI Østjylland arbejder målrettet på at få flere seniorer 60+ år til at blive aktive, gerne i en idrætsforening. Du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med konsulenten for Sunde seniorer, ligesom du i hverdagen vil arbejde tæt sammen med din kollega i projektet samt indgå i et stærkt fagligt fællesskab med resten af medarbejderflokken i DGI Østjylland.
Arbejdssted og arbejdstidDGI Østjyllands kontor, Klamsagervej 19B, 1. sal, 8230 Åbyhøj. Stillingen er en knap treårig projektstilling fra 1. september 2025 til 30. juni 2028 med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Du skal være indstillet på, at noget af arbejdstiden kan ligge om aftenen og evt. i weekenden. Jobbet kræver, at du har mulighed for at benytte egen bil i forbindelse med arbejdet. Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer. Anfør venligst dine lønforventninger ved indsendelsen af ansøgningen.
PraktiskAnsøgningsfristen er 1. juni 2025. Samtalerne forventes gennemført med to runder. 1. runde den 12. juni og 2. runde den 25. juni. Mellem 1. og 2. samtale udarbejdes en personlighedsprofil, og du vil blive stillet en opgave forud for samtalerne.
Spørgsmål? Du har mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål vedr. stillingen ved at kontakte Jane Østergaard, afdelingsleder, på tlf. 3029 8327. Dette kan ske den 16. maj, den 23. maj eller den 28. maj.