Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Som farmakonom på Jægersborghave bliver du del af et plejehjem med 144 boliger. Vi ønsker målrettet at styrke vores arbejde på medicinområdet og tilbyder i den forbindelse et spændende job på op til 37 timer, hvor du får en nøglerolle i at sikre høj faglighed gennem sikker medicinering. Du får fleksible arbejdstider i dagvagt efter aftale, har weekendfri og får en ledelse der inviterer til inddragelse og medansvar og prioriterer god oplæring tilpasset dine behov.
Din hverdag og opgaver hos os
Du vil hos os få en hverdag, hvor du i en understøttende funktion samarbejder både med ledere, udviklingsmedarbejdere og plejepersonale om medicinfaglige problemstillinger og nye tiltag.
Dine hovedopgaver vil være:
• Medicindispensering, herunder understøtte komplekse medicindoseringer.
• Vurdere og opspore beboere der er relevante i forhold til dosisdispensering.
• Behandling af og opfølgning på UTH på medicinområdet.
• Udarbejde og implementere arbejdsgange på medicinområdet.
Derudover ville du også skulle:
• Deltage i lokale forbedringsprojekter.
• Samarbejde med plejehjemslæger og have kontakt til andre samarbejdspartnere vedrørende beboernes medicin.
• Indgå i lokale netværk og deltage i møder, hvor medicinhåndtering er i fokus.
Vi forventer at du
• Er uddannet farmakonom, gerne med nogle års erfaring.
• Har gode samarbejdsevner.
• Er initiativrig og selvstændig med et godt overblik samt trives i en understøttende funktion.
• Hviler i din faglighed som farmakonom og kan bringe den i spil i tværfaglige dialoger.
• Erfaring med at arbejde med ”I sikre hænder” betragtes som en fordel.
Lidt om det praktiske
• Stillingen er på op til 37 timer ugentligt.
• Ansøgningsfristen er den 17. marts kl. 12. Samtaler forventes afholdt den 24. og 25 marts.
• Tiltrædelse er den 1. maj eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Forstander på Jægersborghave Ulla Rytved på telefon 40354414
Du er også meget velkommen til at aftale en tid til et kaffemøde.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
I Gentofte Kommune har vi besluttet, at alle ansatte har indflydelse på arbejdsrammerne. Læs mere på https://gentofte.dk/job/gentoftes-jobloefte/ og lær Gentoftes jobløfte at kende. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.