Er du erfaren pædagogmedhjælper og brænder du for 0-3 års området. Så er det dig, vi mangler

fuldtid
Er du erfaren pædagogmedhjælper og brænder du for 0-3 års området. Så er det dig, vi mangler
  • Aarhus Kommune
  • 8000 Aarhus C

Vuggestuen Ankersgade søger to erfarne pædagogmedhjælpere 

Om jobbet: Vuggestuen Ankersgade har til huse på Frederiksbjerg, og vi er en vuggestue med 3 aldersintegrerede grupper med 13-14 børn i hver.

Vores vuggestueliv drejer sig om at skabe en tryg hverdag for alle vores børn, så de får den bedst mulige base for trivsel og læring, mens de er i vuggestue. Så vidt muligt deler vi børnene op i mindre grupper, hvor vi arbejder med sprog, relationer, legekompetencer, motorik og selvhjulpenhed. I vuggestuen holder vi af at synge, lege, lave sjov, bruge kroppen og være ude på legepladsen i al slags vejr. 

Vi har en anerkendende tilgang til børnene, og med udgangspunkt i Den upåagtede Faglighed og Øget Trivsel for Alle, arbejder vi på at udfordre og støtte det enkelte barn, der hvor det er udviklingsmæssigt, og samtidig skabe gode læringsmiljøer for alle børn gennem hele dagen. Vi er ambitiøse og gør os umage for at skabe det bedste børneliv.

Send en ansøgning og fortæl lidt om dig selv, og så glæder vi os til at møde dig til en personlig samtale. 

Vi søger 2 medhjælpere til faste fuldtidsstillinger i vuggestuen pr. 1. august og 1. september 2025. Den ene stilling er tilknyttet en stue, mens den anden er som Blæksprutte, og ansøger skal være klar til at navigere mellem vores tre grupper og have nogle faste praktiske opgaver. Skriv venligst, hvis du har præferencer i forhold til stillingerne.

Din profil: 

Vi ønsker at vores nye kollegaer:

  • Er nysgerrig, reflekterende og initiativrig både i forhold til aktiviteter for børnene og det praktiske arbejde.
  • Er erfaren og fagligt dygtig og brænder for vores målgruppe som er 0-3 år. 
  • Er klar til at indgå i husets fællesskab på tværs af vuggestuen.
  • Er god til at kommunikere – også i forhold til dagens daglige gøremål.
  • Er tydelig og sikker i forældresamarbejdet
  • Er god til at holde hovedet koldt og skabe overblik.
  • Kan arbejde struktureret og målrettet med udgangspunkt i børnegruppen.
  • Har humor og et godt humør.

     

Derfor skal du vælge os: Vi tilbyder en alsidig hverdag med masser af muligheder, udfordringer og gejst. Vi har fokus på kerneopgaven, de gode læringsmiljøer og fællesskaber – alt sammen i et tæt kollegialt samarbejde med en flok erfarne vuggestuefolk, der brænder for at give vores børn et godt vuggestueliv.

Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelserne er som udgangspunkt fuld tid, men en ansættelse på færre timer om ugen, er også en mulighed. Vi forventer at afholde samtaler i uge 26. Ansættelserne er i dagtilbuddet, hvilket betyder, at stillingerne ikke nødvendigvis er knyttet til Vuggestuen Ankersgade permanent.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. I henhold til Aarhus Kommunes regler, vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest.
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere: Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte pædagogisk leder Mette Teglberg Madsen fra tirsdag den 10.. juni på mail adr.mtme@aarhus.dk eller telefonnummer 24592671. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
 

Ansøgning: Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest klokken 10.00 den 19.06.2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os: Vuggestuen Ankersgade er en del af Langenæs Dagtilbud, som består af 7 afdelinger i Aarhus centrum og den skønne natur ved Ajstrup Strand syd for Aarhus. Afdelingerne i Aarhus er placeret i området omkring Læssøesgades Skole og Langenæs, og Naturbørnehaven Mariendal har hytte ved Ajstrup Strand.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind