Er du en mester i løn- og personaleadministration og elsker at jonglere med alsidige opgaver?

fuldtid
Er du en mester i løn- og personaleadministration og elsker at jonglere med alsidige opgaver?
  • Lions Neurocenter
  • Tuborgvej 181, 2400 Københavns Kommune


Så er du måske vores nye kollega! Vi søger en engageret og proaktiv HR-assistent til vores dynamiske HR-team.



Hvad tilbyder vi?

Vi giver dig her muligheden for at træde ind i en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og professionel organisation, der brænder for at forbedre livskvaliteten for voksne med kompleks, erhvervet hjerneskade.

Som HR-assistent bliver du en ud af tre medarbejdere i vores HR-team, som er det administrative omdrejningspunkt og de naturlige go-to-kolleger, og som sikrer, at vores i alt ca. 250 kolleger og ledere får en god service. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor der er plads til personlig og faglig udvikling.

Du skal være med til at sikre en effektiv og professionel løn- og personaleadministration, og får ansvaret for en bred vifte af opgaver inden for løn- og personaleadministration, vagtplanlægning, brugeradministration og almindeligt forefaldende administrationsarbejde.

Eksempler på opgaver kan være:

- Oprettelse af nye medarbejdere og udarbejdelse af ansættelseskontrakter og lønaftaler

- Håndtering af ferie- og fraværsregistrering

- Assisterende opgaver i forbindelse med rekruttering

- Oprettelse og vedligeholdelse af autorisationer

- Samarbejde med ledelsen og medarbejderne på tværs af organisationen i diverse ad hoc-opgaver

- Besvare HR-henvendelser og spørgsmål fra medarbejdere og ledere

- Besvare henvendelser om arbejdstidsregler, vagtplansregler mv. fra ledere og medarbejdere

- Diverse receptionistopgaver



Vores forventninger til dig

Hverdagen i Lions Neurocenter er ofte uforudsigelig, og du vil have mange bolde i luften. Derfor skal du trives i et dynamisk miljø, og være god til at omstille dig til nye situationer. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver og det er vigtigt, at du arbejder stabilt, struktureret og omhyggeligt for at sikre høj kvalitet.

Du vil opleve, du har succes i jobbet, når du tager ejerskab for dine opgaver og du proaktivt opsøger dine kollegaer, når du mangler information for at kunne drive opgaven i mål.

Vi forventer, at du har

- Relevant uddannelsesbaggrund inden for HR og kontor

- Erfaring med løn- og personaleadministration, barselsregler, overenskomster og ferie- og arbejdstidsaftaler

- Stærke kommunikative evner og samarbejdsevner

- Et skarpt fokus på detaljer og struktur

- It-færdigheder, herunder gerne erfaring med Silkeborg Data, Altiplan og MS Office-pakken



Hvem er Lions Neurocenter?

Lions Neurocenter er et bo-, aktivitets- og rehabiliteringstilbud til voksne med kompleks, erhvervet hjerneskade. Vi har 71 døgnpladser til rehabilitering og et dagtilbud for interne og eksterne borgere. Vi har en stærk tværfaglig profil både i den faglige ledelse og blandt medarbejderne. Du kan læse mere om os her.

Administrationen består af et økonomiteam, et HR-team og en kommunikationskonsulent. Vi lægger stor vægt på fællesskab og det sociale aspekt. Vi ser derfor frem til, at du bringer god energi, et smittende smil og måske endda lidt humor med dig!



Ansættelsesvilkår

Stillingen er normeret til mellem 32-37 timer ugentligt inklusive frokostpause. Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde. Lønindplacering vil ske efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn.



Er du klar til at tage springet og blive en del af vores fantastiske team?

Hvis du har lyst til at blive en del af Lions Neurocenter og arbejde i en organisation, der er dedikeret til at forbedre voksne med kompleks, erhvervet hjerneskades generelle trivsel, så send din ansøgning.



Er du blevet nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller gerne vil have en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Chef for HR og Stab June Hartmann på 6061 5003.



Søg via linket senest d. 6 juni 2025 kl 8:00

Vi holder samtaler i uge 24

Opstart efter aftale

Log ind