Har du lyst til og interesse for at arbejde med at gøre vores gode vagtplanlægning endnu bedre? Vi søger en vagtplanlægger med sundhedsfaglig baggrund, som kan indgå i et team med 3 erfarne vagtplanlæggere, du vil kunne blive den fjerde i dette rigtig dygtige team.
Vi mener, at god vagtplanlægning, er et meget vigtigt fundament for driften af Psykiatrisk Center Amager (PCA). God vagtplanlægning er med til at sikre en god økonomi, sikre en god behandling af vores patienter og ikke mindst sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere.
Vagtplanlægning Vi har i forvejen meget erfarne vagtplanlæggere, som kan sørge for at du får en god oplæring i at være vagtplanlægger på Psykiatrisk Center Amager, så du hurtigt kan komme ind i opgaven.
På PCA har vi 9 døgnafsnit, 8 ambulante afsnit og ca. 650 medarbejder. Til at vagtplanlægge for dette, har vi et effektivt vagtplansteam bestående af 3 vagtplanlæggere for plejen og en medarbejder, der bruger halvdelen af sin tid på vagtplanlægning for lægerne. Det er den ene af de 3 vagtplanlæggerstillinger for plejen som er blevet ledig og hvor vi søger en ny medarbejder.
Vi ved at oversygeplejerskerne og medarbejderne sætter stor pris på vagtplanlæggere, som er synlige i afsnittene og som er i tæt dialog med medarbejdere og ledere i afsnittene.
Du indgår i en administrativ afdeling bestående af ca. 15 medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Du refererer til administrationschefen.
Vores forventninger til dig Det er vigtigt for os, at du er nysgerrig, proaktiv og opsøgende. Det falder dig naturligt at følge opgaverne til dørs, i tæt dialog med dine samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du
- har erfaring med eller kendskab til vagtplanlægning
- har erfaring med eller kendskab til Optima
- har sundhedsfagligbaggrund, gerne inden for Psykiatrien
- er fleksibel, imødekommende og god til at samarbejde og kommunikere med andre
Derfor skal du være vores nye vagtplanlægger - Du har her chancen for at gøre en kæmpe forskel på et travlt akutpsykiatrisk center, hvor ingen dage er ens.
- Du får både et stort ansvar og store frihedsgrader i dit arbejde, og du arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre faggrupper, samt ledere på centeret.
- Du bliver en del af et center i rivende udvikling og med store ambitioner i forhold til faglig kvalitet, forskning og samarbejde med civilsamfundet.
Vi er en afdeling med en uformel omgangstone, højt tempo og vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø, med fleksible vilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er til besættelse den 1. januar 2026.
Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Rasmus Bremer på tlf. 20 53 03 06, vagtplanlægger Dorthe Lipst Jensen tlf. 23 45 91 52 eller vagtplanlægger Mona Jensen på tlf. 21 17 11 05.
Ansøgningsfristen er
den 24. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende til og med
den 26. november 2025, så hold øje med din indbakke.