Er du fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde?
Brænder du for at skabe læring, trivsel og bevægelse for skolens elever?
Ønsker du at blive en del af en ambitiøs skole med kompetent personale?
Hvis du kan sige ja til ovenstående, er du måske en af vores to nye lærere på Vestervangskolen med ansættelse fra 1. marts 2026 eller før, hvis det kan lade sig gøre.
Faglige profiler – musik, engelsk og læsevejledning
Indholdet i de to stillinger er ikke fastlagt på forhånd, men tilsammen søger vi lærere, der kan dække følgende faglige profiler:
Musik
Vi søger en lærer, der kan varetage musiktimer og som har erfaring med – eller lyst til – at facilitere musik på tværs af klasser og årgange. Det kan være i form af fælles musikforløb, musikprojekter, optrædener eller andre aktiviteter, der styrker skolens fællesskaber og kreative udtryk.
Engelsk
Vi har brug for en lærer, der har lyst til at undervise i engelsk på flere årgange. Det er en fordel, hvis du har erfaring med – eller mod på – at føre en klasse frem mod afgangsprøve i engelsk allerede til sommer, og som trives med ansvar for faglig progression og prøveforberedelse.
Læsevejledning
Vi søger en lærer med efteruddannelse som læsevejleder og erfaring med at vejlede kollegaer i læse- og skrivedidaktiske indsatser. Du vil indgå i skolens vejlederteam og bidrage aktivt til den samlede indsats omkring læsning og literacy.
Læsevejlederen vil desuden have ansvar for elever med dysleksi, herunder undervisning på læsehold samt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre omkring disse elever.
Vi prioriterer samarbejdet i teams højt, og du vil derfor indgå i stærke samarbejder med de øvrige lærere i årgangs- og afdelingsteams.
Det vil være helt afgørende, at du har et helhedsorienteret fokus og øje for det enkelte barns potentialer. Én af skolens centrale værdier er forpligtende fællesskaber, og du skal derfor være optaget af, hvordan det enkelte barn hjælpes til at indgå i disse. Vi er ved at opkvalificere organisationen i ICDP og erfaringer med dette samt Co-teaching er meget velkomment.
Vestervangskolen er en profilskole med fokus på idræt og sundhed. Eleverne har forløb og aktiviteter, der udvikler deres kognitive evner og forbedre deres koncentration og fysiske evner. Derfor har vi en særlig opmærksomhed på viden om den sansemotoriske udvikling og træningsmetoder til hjernen. Hvis du har pædagogisk og didaktisk erfaring med at inddrage sådan viden og tilgange i den daglige undervisning, er det en fordel.
Vi lægger vægt på:
Vi forventer, at du:
Vi kan tilbyde:
Vestervangskolen har 330 børn og 70 engagerede medarbejdere.
Vil du vide mere:
Du kan hente yderligere information på skolens hjemmeside på www.skolerneiglostrup.dk, og du kan få nærmere oplysninger om stillingen ved henvendelse til skoleleder Sandra Karmann på tlf. 20141191.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Mandag d. 26/1-26. Samtaler afholdes løbende og senest d. 27-28/1-26.