Er du den perfekte kombination af omsorgsfuld krammebamse, monsteret i fangeleg og er du ferm til at svinge strygejernet på en perleplade?

fuldtid
Er du den perfekte kombination af omsorgsfuld krammebamse, monsteret i fangeleg og er du ferm til at svinge strygejernet på en perleplade?
  • Vanløse Folkebørnehave
  • Randbølvej 65 2720 Vanløse

Er du den perfekte kombination af omsorgsfuld krammebamse, monsteret i fangeleg og er du ferm til at svinge strygejernet på en perleplade?

Så er det jo lige dig vi står og mangler!

Vi søger nemlig en pædagogmedhjælper i verdens skønneste og mindste børnehave i Vanløse, København - 31,5 timer om ugen.

Du skal begynde omkring 1. oktober og have lyst til at arbejde 31,5 timer om ugen. Skemaet er bygget op, så der er en ugentlig timefri dag, så du kan dyrke dine hobby lidt ekstra, ligge vandret på sofaen eller hvad du nu kunne drømme om.

Hvem er vi?

Vanløse Folkebørnehave er en hyggelig og tryg institution beliggende i hjertet af Vanløse. Vi lægger stor vægt på at skabe en omsorgsfuld og stimulerende hverdag for børnene, hvor leg, læring og bevægelse går hånd i hånd. Med fokus på fællesskab og individets udvikling arbejder vi for at give hvert barn de bedste forudsætninger for at trives og vokse. Vi har en dedikeret og engageret personalegruppe på 4 ansatte, der altid er klar til at møde børnene på deres niveau, og som brænder for at skabe et miljø, hvor både store og små kan udfolde sig og have det sjovt

Hvem er du?

  • Du er god til at kommunikere og kan fange børns opmærksomhed.
  • Du elsker at tage initiativ og sætte gang i sjove og lærerige aktiviteter.
  • Du er ikke bange for at bruge kroppen i det pædagogiske rum og kan også klippe en lækker sommerfugl i karton, eller måske lave en hund af piberensere.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men værdsætter også et godt samarbejde med kollegaer.
  • Vi forventer at du på sigt kan tage ansvaret for en børnegruppe alene både i børnehaven og med på tur.
  • Du er klar på at lære nyt og bidrage med dine egne idéer.
  • Du nyder udeliv og hvad naturen kan gøre for det pædagogiske rum.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En hverdag fyldt med smil, leg og læring.
  • Gode kollegaer, der altid er klar til at sparre og støtte dig. Vi har det sjovt både i og udenfor børnehaven og håber meget, at du kan se dig selv i sådan en hverdag.
  • Muligheden for at gøre en forskel for børn i en vigtig tid af deres liv.
  • Fleksibelt arbejdsskema, der kan passe ind i din hverdag.

Hvis det lyder som noget for dig, så send os en ansøgning på yi6v@kk.dk og fortæl lidt om, hvem du er, og hvorfor du passer perfekt til denne stilling.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send meget gerne din ansøgning afsted snarest. Det vil ikke være muligt at få en rundvisning med mindre du bliver indkaldt til samtale – det er et meget lille sted og det kan være meget forstyrrende for børnene med mange nye mennesker.

Startdato: 1. oktober eller snarest derefter.

Vi glæder os til at høre fra dig😊

Log ind