Er du Danmarks bedste Serviceleder med stort fokus på kundepleje?

fuldtid
Er du Danmarks bedste Serviceleder med stort fokus på kundepleje?
  • Specialised Service ApS

Brænder du for erhvervsrengøring og kundetilfredshed? Har du solid erfaring som serviceleder, og vil du være med til at udvikle en virksomhed i vækst? Så har vi stillingen til dig!

 

 Hvem er vi?
Specialised Service ApS er en erhvervsrengøringsvirksomhed med fokus på kvalitet og service. Siden 2020 har vi leveret professionel rengøring til kontorer, klinikker, produktionsvirksomheder og skoler. Vi har oplevet stabil vækst og har store ambitioner om at udvikle os til en betydelig aktør på markedet. Samtidig er vi stadig en mindre virksomhed, hvor fleksibilitet, tæt samarbejde og hands-on ledelse er en del af hverdagen. Vores søsterselskab, Specialised Hotelrengøring, har eksisteret siden 2010 og er en velkendt aktør inden for housekeeping i hotelbranchen.

 

Om stillingen
Som serviceleder bliver du en nøgleperson i vores driftsteam. Sammen med dine kolleger skal du sikre, at vores kunder altid modtager rengøring i topkvalitet. Vi er en lille, men ambitiøs organisation, og du bliver en del af et team, der pt. består af en anden fuldtidsserviceleder samt en serviceleder på deltid. Stillingen kræver derfor, at du er selvstændig og trives med at tage ansvar.

En vigtig del af rollen er at pleje vores kunder og sikre, at vi forstår og imødekommer deres behov, før eventuelle problemer opstår. Du skal derfor have en naturlig evne til at kommunikere, opbygge relationer og sikre kundeloyalitet.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Sikre høj rengøringskvalitet gennem løbende tilsyn og kvalitetskontrol.
  • Være i tæt dialog med kunderne for at sikre deres tilfredshed og identificere deres behov i tide.
  • Træne og vejlede rengøringsassistenter i rengøringsteknikker og procedurer.
  • Håndtere den daglige personaleledelse, herunder planlægning af afløsning ved sygdom og ferie.
  • Lettere administrativt arbejde, herunder rapportering og opdatering af timeregnskab i CleanManager m.v.
  • Koordinere ad hoc-opgaver og generelt bidrage til den fortsatte udvikling af virksomheden sammen med resten af teamet.

 

Vi søger dig, der:

  • Har solid erfaring som serviceleder, gerne fra en større aktør i branchen.
  • Er serviceminded og prioriterer en god dialog med både kunder og medarbejdere.
  • Har et skarpt øje for kvalitet og arbejder struktureret med kvalitetskontrol.
  • Har erfaring med rekruttering og oplæring af rengøringsassistenter.
  • Er en tydelig og respekteret leder, som medarbejderne naturligt lytter til.
  • Taler og skriver dansk på et godt niveau og kan kommunikere på engelsk.
  • Er fleksibel og klar til at træde til, hvor det behøves, i en virksomhed i vækst.
  • Trives i en lille, dynamisk organisation, hvor man hjælper hinanden.
  • Har et godt humør og bidrager til en positiv arbejdskultur.
  • Motiveres af at være en del af en virksomhed, hvor det forventes, at du udover at løse dine primære arbejdsopgaver også tager del i virksomhedens overordnede udvikling gennem gode ideer og tæt sparring med den øverste ledelse.

 

Vi tilbyder:

  • En nøglerolle i en virksomhed med ambitiøse vækstmål.
  • En lille, men engageret organisation med stor indflydelse på hverdagen.
  • Grundig oplæring i vores rengøringsmetoder og produkter.
  • Mobil, PC samt tjenstbil.
  • Frokost- og frugtordning.
  • Base på vores kontor på Avedøre Holme, 15-20 min. fra København og dine kunder placeret primært i københavnsområdet.

 

Vil du med på rejsen?
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning til jrh@specialised.dk. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Jan Rye Hougaard på tlf. 52 10 43 65.

Bliv en del af et team, der vægter kvalitet, service og iværksætterånd!
Læs mere om os på www.specialised.dk.

Log ind