Område Amager vokser, og vi vil gerne være flere. Område Amager er et stort område med mangfoldige byområder og en meget varieret befolkningsgruppe. Vi er opdelt i teams, der arbejder selvstændigt i opgaveløsningen, men prioriterer højt at gøre det sammen.
Du vil blive ansat i sundhedsplejen i Område Amagers supportfunktion, der – udover sundhedsplejersker – består af psykologer, støtte- og kompetencepædagoger, fysioterapeuter, tale- hørekonsulenter, konsulenter og administrationen.
Du kan læse mere på
www.sundhedsplejen.kk.dk. Vi er en stor sundhedsplejerskegruppe, der brænder for at hjælpe børn og unge og familier med at få de bedste forudsætninger for en sund opvækst.
Vi søger kollegaer til kombinerede stillinger med enten skole- eller institutionssamarbejde. Den ene kombinerede stilling med skole indeholder også arbejde med ‘vejen til sund vægt’.
Om dig - Du er uddannet sundhedsplejerske og brænder for dit fag.
- Du er fagligt ambitiøs og nysgerrig.
- Du har lyst og evne til at indgå i et stort team.
- Du vægter tværprofessionelt samarbejde højt.
- Du er struktureret og god til at danne et overblik over egne arbejdsopgaver samt den fælles opgaveløsning i teamet.
- Du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde - Et godt kollegafælleskab i et engageret team, hvor høj faglighed, kollegial sparring og socialt samvær indgår, og ses som vigtige elementer i et godt arbejdsmiljø.
- Et selvstændigt job, hvor kompetencer og ansvar følges ad.
- Mentorordning.
- Gode muligheder for faglig udvikling.
Ansættelsesvilkår Stillingerne er på 37 timer om ugen, eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhåndsaftale. Ansættelse pr. 1. juli 2025 eller snarest derefter.
Yderligere oplysninger Information om stillingerne kan fås hos leder Charlotte Winther på 24 79 41 58 eller mail: er7e@kk.dk eller TR Stine Vinterberg på 27 77 02 44.
Søg via linket senest søndag den 1. juni 2025. Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted tirsdag den 3. juni 2025.