Er det din drøm at arbejde med molekylærgenetik? Afd. for Genetik på Rigshospitalet søger bioanalytiker

fuldtid
Er det din drøm at arbejde med molekylærgenetik? Afd. for Genetik på Rigshospitalet søger bioanalytiker
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Vores molekylærgenetiske team på Afdeling for Genetik på Rigshospitalet mangler en kollega på fuld tid fra 1. juli 2025. Vi slår en fast stilling op, men der kan også blive mulighed for et 2-årigt vikariat.

4 gode grunde til at blive vores nye kollega

  • Vi giver dig en god introduktion og grundig sidemandsoplæring
  • Vi har buddy-ordning, fordi din trivsel er vigtig
  • Vi vægter udvikling og undervisning højt
  • Vi har et godt tværfagligt samarbejde og sparring med afdelingens overlæger og kliniske akademikere
Dine mulige arbejdsopgaver

På laboratoriet er vi delt op i flere specialiserede teams, som analyserer vi prøver fra patienter med arvelige, genetiske eller medfødte sygdomme. Du bliver en del af vores molekylærgenetiske team med 16 bioanalytikere og en overbioanalytiker.

Du kommer til at udføre metoder som

  • RT-qPCR, fragmentanalyse, Sanger sekventering, MLPA og NGS
Du kommer til at behandle og analysere data, samt udarbejde prøvesvar.

Der er i øvrigt altid faglig sparring og hjælp at hente hos både kolleger og afdelingens laboratoriegenetikere og læger.

Hvem er du?

  • Du er bioanalytiker – nyuddannet eller erfaren
  • Du har interesse for molekylærgenetik, og hvis du ovenikøbet har erfaring med én eller flere af ovenstående metoder, er det kun et plus
  • Du bidrager gerne med positiv indstilling og indspark
Yderligere oplysninger

Stillingen er på 37 t/uge og vagtfri og er tilhørende afdelingen beliggende på RH, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, og til besættelse d. 1. juli 2025 eller snarest muligt derefter.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst med Danske Bioanalytikere.

Du er i øvrigt velkommen til at kontakte konstitueret overbioanalytiker Marisa Maria Gonçalves Dinis, marisa.maria.goncalves.dinis@regionh.dk

Lyder det som en stilling for dig?

Tøv ikke med at sende din ansøgning med relevante oplysninger og autorisationsbevis/eksamensbevis via nedenstående link senest 23. maj 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 og 22.

Om Afdeling for Genetik

Vi beskæftiger os bredt med diagnostik og rådgivning indenfor en lang række genetiske og metaboliske sygdomme. Vi har en omfattende laboratorieaktivitet og anvender tidssvarende metoder indenfor molekylær- og cytogenetik samt funktionel genetik og biokemi. Fx kromosomanalyser, metaboliske analyser, enkeltgen-analyser samt NGS-baseret teknologi til genpaneler og exomsekventeringer. Information om afdelingen kan findes på https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/genetik/Sider/default.aspx

Log ind