Er det dig vi mangler til et vikariat i voksen myndighed på det specialiserede socialområde i Vejen Kommune?

fuldtid
Er det dig vi mangler til et vikariat i voksen myndighed på det specialiserede socialområde i Vejen Kommune?
  • Vejen Kommune
  • Stadionvej 15, 6650 Brørup

Vi søger en fagligt stærk socialrådgiver til et vikariat i foreløbig 6 måneder i Myndighed Handicap og Socialpsykiatri fra d. 15. januar 2026 eller snarest muligt derefter. Her får du muligheden for at gøre en forskel for borgere over 18 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller komplekse sociale problemstillinger – og samtidig blive en del af et team, hvor faglighed, humor og samarbejde går hånd i hånd.

Hvad drømmer du om?
  • Et job med ansvar og faglige udfordringer
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer
  • At arbejde i en myndighed på det voksen specialiserede voksenområdet.
  • At bidrage til udvikling og nytænkning ud fra kommunens NASA værdier og vores kerneopgave. 

Hvis du kan svare ja til flere af ovenstående, så læs videre – vi vil gerne høre fra dig!

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
  • Sagsbehandle ny ansøgninger og afholde opfølgning på socialpædagogisk støtte (§85), beskyttet beskæftigelse (§103), aktivitets- og samværstilbud (§104), midlertidig og længerevarende botilbud (§§107 og 108) i Serviceloven
  • Udarbejdelse af voksenudredninger (VUM 2.0) og § 141 handleplaner
  • Deltagelse i 16 eller 17 års møder.
  • Rådgivning og vejledning til borgere og pårørende
  • Deltagelse i tværfaglige møder og samarbejde med interne og eksterne aktører
Vi leder efter dig, der:
  • Er uddannet socialrådgiver og har erfaring fra voksen myndighed. 
  • Har en interesse for det specialiserede voksenområde. 
  • Måske har kendskab til KMD NEXUS, som er vores fagsystem.
  • Har et stærkt struktur gen, kan arbejde selvstændigt men er også en holdspiller. 
  • Trives med forskellighed i arbejdsopgaver, dage der aldrig er ens og kan være uforudsigelig. 
  • Er økonomisk ansvarsbevidst i forhold til indsats og ydelser i sagsarbejdet. 
  • Trives med at sidde for bordenden og generelt være i en myndighedsrolle.
  • Kommunikerer klart og tillidsvækkende med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. 
  • Har gode skriftlige egenskaber, idet arbejdet indeholder en stor andel af skriftligt dokumentation/afgørelser. 
  • Er bevidst om at vi er fælles om at bibeholde et godt arbejdsmiljø, og bidrager aktivt dertil. 
  • Du trives i en kollegagruppe hvor det sociale fællesskab er vigtigt, med plads til forskellighed. 
Vi tilbyder:
  • Et fagligt stærkt og ambitiøst team med plads til grin og sparring
  • Tæt ledelse og ugentlige teammøder
  • Ekstern supervision og mentorordning for en god opstart
  • En arbejdsplads med fokus på både faglig og personlig udvikling
  • Firmabiler til rådighed i arbejdet

Læs mere om Vejen Kommunes værdier og visioner: Vision, Mission og Værdier 

Bliv klogere på din kommende arbejdsplads: Handicap & Socialpsykiatri

https://share.skyfish.com/sh/e2qy4bjc/3efd0563/1641900/58801984.

Vi arbejder i Handicap & Socialpsykiatri ud fra én vision, der har en overordnet kerneopgave som både ramme- og retningssættende for alt, hvad vi samarbejder om; både sammen med borgerne, pårørende og interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi udgør et arbejdsfællesskab, der er sammen om og fælles om: At være med skabere i, at borgeren får deltagelsesmuligheder i eget liv, og bliver så selvhjulpen som muligt. Og vi arbejder aktiv med udviklingsmiljøer. Vi finder løsninger, der tænker i sammenhænge. Og vi bruger proaktivt hinandens kompetencer på kryds og tværs.

Du kan læse mere om vores organisering her: https://vejen.dk/om-kommunen/kommunen/organisationsplan/

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Lene Kristensen, Leder af myndighed Handicap og Socialpsykiatri på mobil nr. 30 17 08 51. Send gerne en sms for at aftale nærmere. 

Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag, fx dokumentation for uddannelse.   

Øvrige oplysninger:
  • Timeantal: 35 - 37 timer pr uge. 
  • Tiltrædelse: 15. januar 2026 eller snarest derefter.
  • Ansættelsessted: Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup
  • Løn og ansættelsesforhold: Ifølge gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist: Torsdag den 11. december kl. 10.00
  • Ansættelsessamtaler afholdes: Tirsdag den 16. december fra kl. 08.00 – 13.00
  • Straffeattest vil blive indhentet 
  • Vi indhenter reference forinden ansættelse, det er derfor vigtigt du noter en relevant og seneste referencen på dit CV.

Vi glæder os til at læse din ansøgning

Log ind