Er der en pædagog der vil med på rejse med rumraketterne?

fuldtid
Er der en pædagog der vil med på rejse med rumraketterne?
  • Luna´s Ark, Integreret institution
  • Godsvej 103, 2670 Greve
Du skal som pædagog se dig selv under Greve Kommunes børnesyn "børn gør det bedste de kan og at børns udvikling er relationel", og som kan se dig selv arbejde med Marte Meo som pædagogisk redskab.

Vi kommer til i det nye år når vi nærmer os indflytningsdatoen på vores nye institution at arbejde henimod en naturprofil. Så kan du lide at være ude, få jord under neglene og arbejde med naturfænomener, så det endnu en årsag til at kigge vores vej.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med store ambitioner, et stærkt arbejdsfællesskab, et lavt sygefravær, forberedelsestid, stuemøder hver uge, samt mulighed for medindflydelse og relevant uddannelse.

Hvem er Lunas Ark?

I januar måned er vi rykket i lækre nye pavilloner med gulvvarme, store rum og dejligt lysindfald – Det er vi meget glad for, da det er omgivelser som er med til at skabe de bedste rammer for os som medarbejderne og børnene i Lunas Ark. Vi har tidligere været fordelt på to matrikler, men er nu på en matrikel, samlet som ét hus. Sommeren 2026 rykker vi tilbage til vores gamle adresse. Her flytter vi ind i en spritny daginstitution.

Vi er 135 børn pt, som fordeler sig på fire vuggestue og fire børnehave stuer. Vi har en busgruppe som tager seks vuggestuebørn med på tur hver dag. Derudover har vi en fantastisk madmor som laver nærende, sund og økologisk mad til os alle.

Hvordan er vi i Lunas Ark?

I Lunas Ark er vi en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af kompetencer både professionelt og personligt. Vores tilgang er positiv, og vi har fokus på at støtte hinanden og skabe et godt arbejdsmiljø, da vores motto er: At vi er hinandens arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt med at være nysgerrige på hinanden og tale højt om det gode, det svære og det pædagogiske.
Du bliver en del af en gruppe, som løfter i flok, og altid gør det bedste for at gøre en positiv forskel for alle børn og kollegaer. Vi går højt op i forældresamarbejde og ser det som en særlig værdi for at kunne støtte børns udvikling.

Vi arbejder aktivt med Marte Meo i dagligdagen som en del af vores pædagogiske værktøj. Alle medarbejdere har været eller skal på seks dages kursus, og dette bliver du også tilbudt.

Vi er åbne for hinandens idéer og tanker, for at kunne skabe den bedste institution som muligt. Alle er lige vigtige og vi ser fællesskabet og forskellighed som en kæmpe styrke.

Det er vigtigt for os, at børnene føler sig set, hørt og mødt. Vi giver børnene plads til at være børn og lege, og vi hjælper dem med at lære at lytte til andre og blive lyttet til. I Lunas ark tror vi på alle børns potentialer, og derfor arbejder vi for at skabe et læringsmiljø, der fremmer selvtillid og selvværd. Vi ser barnet som en unik medspiller, der har noget at bidrage med.

Vi laver det vi er gode til, og får plads til at bruge vores kompetencer, der hvor de er givet bedst ud.

Forventninger til dig

  • At du har et positivt børnesyn og ser både kollegaer og børn ud fra at de gør det bedste de kan og at børn udvikler sig igennem stærke fællesskaber
  • Du er interesseret i udvikling og kan være med til at præge vores udvikling
  • At du kan få jord under neglene og være glad for at være ude
  • At du kan sparre med dine kollegaer og tage ansvar som voksen på din stue
  • At du er nysgerrig på egen og andres praksis
  • At du arbejder struktureret ud fra bl.a. ugeplaner og fast struktur
  • At du er om stillingsparat og kan se ind i at vi tænker os som en helhed, hvor alle kan hjælpe alle, uanset afdeling
Muligheder for dig

  • Mulighed for uddannelse (herunder 6 dags marte meo kursus)
  • Være med til at præge den pædagogiske praksis
  • Medindflydelse på din hverdag og i udviklingen af Lunas Ark
  • Høj grad af involvering
  • Stabilitet og ro i personalegruppen
  • Plads til forberedelsestid og stuemøder hver uge, samt fratrukket tid til møder.
Praktisk:

Vi håber på at du vil være med på vores rejse. Ring gerne for en rundvisning eller for yderligere spørgsmål.

Ansættelse er gældende for overenskomsten.

Vi holder løbende samtaler.

Kontaktinfo

Dagtilbudsleder: Peter Pindborg Folden

Telefon 40189579

mail: ppfn@greve.dk



Log ind