Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være en del af Epilepsi afsnittet for voksne og en del af et stærkt arbejdsfællesskab med specialiseret viden indenfor epilepsi og ønsker at yde helhedsorienteret sygepleje?
Vægter du høj sygeplejefaglig kvalitet i dit virke og at gøre en forskel for patient og familie? Vil du have kompetente kolleger med humor? Kunne det være dejligt med fast fri til jul, påske og 3 ugers sommerferie i juli/ august? Ja? - så læs videre.
Da vores faste aftensygeplejerske har fået job tættere på bopæl, søges en sygeplejerske til fast aftenvagt på Epilepsiafsnit for voksne. Vi søger en sygeplejerske til at indgå i afsnittets aftenarbejde 28 t/uge i udgangspunktet med vagt hver 2. weekend. Stillingen er ledig fra 1. august 2025.
Afsnittet er landsdækkende med plads 23 patienter. Har en række specialiserede opgaver og særlige patientforløb indenfor epilepsispecialet. Udredning af svær epilepsi med og uden comorbiditet, Vagus stimulator behandling (VNS), Ketogen diætbehandling, epilepsikirurgisk udredning og et stort fokus på psykosociale udfordringer relateret til epilepsi. Vi har blandt andet højt specialiseret funktion i rehabilitering af epilepsipatienter.
Afsnittet modtager kun patienter til planlagte indlæggelser. Patienterne er helt eller delvist selvhjulpne og kan have kognitive vanskeligheder.
Som en del af ansættelsen i afsnittet dækker sygeplejersker fra sengeafsnittet vores døgnmonitoreringsenhed (EMU) med 4 sengepladser, hvor børn og voksne er indlagt til undersøgelse. EMU har åben mandag til fredag. Her er der et tæt samarbejde med neurofysiologiklinikken.
Arbejdsopgaverne i sengeafsnittet er mangeartede og indebærer bl.a. anfalds- og adfærdsobservation, undervisning/samtale med patienterne om hverdagslivet og varetagelse af komplekse og grundlæggende sygeplejeopgaver.
I sygeplejen arbejder vi ud fra en Familie fokuseret tilgang til alle vores patienter og pårørende. Derudover er LEAN, patientsikkerhed og kvalitetsarbejdet velintegreret og en naturlig del af de daglige opgaver. Vi arbejder aktuelt meget fokuseret på at udvikle den sygeplejefaglige dokumentation.
Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende i 6. og 7. semester.
Vi tilbyder:
Vi ønsker en medarbejder som:
Afdelingen har lukket i påsken, sommerferielukket i ugerne 29+30+31 samt i julen og nytåret 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at kontakte Chefsygeplejerske Signe Rugbjerg Madsen på mobil: 61222403.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes der en børneattest.
Stillings- og funktionsbeskrivelsen findes som et link i stillingsopslaget på hjemmesiden.
Der indhentes efter aftale med ansøger referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Du søger stillingen online via www.filadelfia.dk
Ansøgningsfrist er søndag d. 22. juni 2025. Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 26.