Epidemiolog med interesse for kvalitetsudvikling af patientbehandlingen (Aarhus, Odense, Aalborg eller København)

fuldtid
Epidemiolog med interesse for kvalitetsudvikling af patientbehandlingen (Aarhus, Odense, Aalborg eller København)
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) søger en epidemiolog, som brænder for at skabe bedre kvalitet for patienterne i hele sundhedsvæsenet.

Vil du være med til understøtte SundK’s arbejde frem mod et styrket, databaseret og mere målrettet kvalitetsarbejde samt en bedre prioritering og ressourceudnyttelse til gavn for patientbehandling i Danmark? Har du lyst til at arbejde med formidling og fortolkning af nationalt vedtagne indikatorer til kvalitetsudvikling i hele sundhedsvæsnet? Så er du måske vores nye kollega i instituttet med mulighed for arbejdsplads på kontoret i Aarhus, Alborg, Odense eller København.

 

Om jobbet

Stillingen som epidemiolog er afvekslende, og du får gode faglige udviklingsmuligheder i SundK. Du skal arbejde sammen med andre fagligheder i organisationen, bl.a. datamanagere og kvalitetskonsulenter omkring flere nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Du skal også indgå i tæt samarbejde med de kliniske medlemmer af databasernes styregrupper. I arbejdet med en kvalitetsdatabase skal I indhente og analysere data og afrapportere anvendelig viden til udvikling af kvaliteten indenfor konkrete sygdomsområder. Du vil blive ansat i den af SundK’s kvalitetsenheder, der dækker områderne kræft, neurologi, lindring og smerter. Enheden har i dag 29 ansatte.

 

Vi tilbyder

  • en dynamisk organisation i løbende udvikling
  • en blanding af drifts- og udviklingsopgaver, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre
  • fokus på tværfagligt samarbejde i SundK og tæt samarbejde med klinikere
  • høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring
  • god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
  • en uhøjtidelig omgangstone.
     

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • indgå i kvalitetsdatabasernes styregrupper og bidrage med viden om epidemiologiske metode og forbedringsarbejde i relation til specifikation af fx databasernes population og kvalitetsindikatorer
  • analysere og fortolke data samt præsentere resultater fra kvalitetsdatabaserne, så de understøtter læring
  • bidrage til metodeudvikling og til udvikling af databaserne sv.t SundK’s strategi
  • dokumentere databasernes indhold
  • sparre med databasernes kliniske styregrupper og samarbejde med eksterne aktører, fx sygehuse, praksis og kommuner
  • rådgive kliniske samarbejdspartnere og eksterne forskere.

 

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse og gerne en ph.d.-grad
  • har erfaring med epidemiologisk metode
  • gerne har kendskab til brug af data fra de nationale sundhedsregistre
  • gerne har erfaring med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.

 

Som person er det vigtigt, at du

  • er systematisk, analytisk og i stand til at skabe overblik
  • er en dygtig formidler, som kan levere klare budskaber, både på skrift og i tale
  • har gennemslagskraft
  • er en stærk teamplayer, der yder en ekstra indsats for holdet, når det brænder på
  • er god til at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper
  • er god til at afstemme og kommunikere forventninger og rammer i dine samarbejder
  • Ser nye muligheder og er innovativ.

 

Løn og ansættelse

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 og er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Arbejdssted er  enten Odense (Forskerparken), Aarhus N (Hedeager), Aalborg (NOVI Science Park) eller København (Rigshospitalet). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.

 

Ansøgning

Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest mandag den 19. oktober 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 22. oktober 2025.

Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Mette Roed Eriksen, tlf. 2924 6809.

 

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er oprettet. 1. januar 2025. Vi er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem fire kerneområder:

  • Udarbejdelse og opdatering af kliniske retningslinjer
  • Vurdering af behandlingsformer og sundhedsteknologier
  • Drift og udvikling af landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser
  • Drift og udvikling af arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH’er), herunder Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Med godt 150 dedikerede medarbejdere i Aarhus, Aalborg, København og Odense arbejder vi for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb. 

Bliv en del af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, hvor du kan være med til at styrke kvalitet og prioritering i sundhedsvæsenet for patienternes bedste.

Se vores nye strategi her: https://sundk.dk/media/kaxbltgn/sundhedsvaesenets-kvalitetsinstitut_strategi.pdf

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind