Entrepriseleder til Arkil Asfalt i København og Nordsjælland

fuldtid
Entrepriseleder til Arkil Asfalt i København og Nordsjælland
  • Arkil A/S
  • Fiskerhusvej 24, 4700 Næstved

Hos Arkil Asfalt søger vi en entrepriseleder, der vil tage ansvar for både salg og gennemførelse af asfaltopgaver i København og Nordsjælland. Du får en central rolle i samarbejdet med kunder, formænd og kolleger – og følger opgaverne hele vejen fra aftale til aflevering.

Ring og hør mere hos afdelingschef Thomas Engelund på 23 29 09 84 efter den 5. januar 2026, eller læs videre her:

Om jobbet
Som entrepriseleder arbejder du med salg og ledelse af asfaltopgaver. Du har ansvar for dialogen med bygherrer og samarbejdspartnere og er med til at sikre, at opgaverne kommer godt fra start.

I hverdagen arbejder du tæt sammen med afdelingens formænd og har fokus på planlægning, opfølgning og økonomi. Du er til stede i projekterne og sikrer, at opgaverne bliver gennemført effektivt og i den rigtige rækkefølge.

Du lykkes i rollen, når du får opgaver i hus og gennemfører dem i høj kvalitet. På længere sigt er du en succes, når du opbygger et stabilt netværk af kunder og bidrager til en velfungerende drift i afdelingen.

Arbejdsugen er på fem dage, og mødetiderne tilpasses opgaverne (typisk fra kl. 7.00).

Dine opgaver

  • Forhandling og samarbejde med bygherrer, kunder og myndigheder
  • Koordinering, planlægning og opfølgning på asfaltprojekter
  • Økonomistyring, herunder opgørelser, fakturering og kalkulation
  • Projekt- og kvalitetsdokumentation fra opstart til afslutning

Det tilbyder vi

  • Funktionæransættelse med kontor i Greve
  • Ingen rejse- eller udeliggeraktivitet
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for firmabil og fri telefon samt pension og sundhedsforsikring
  • En hverdag præget af faglighed, ordentlighed og samarbejde

Vi forestiller os, at du…
for at kunne lykkes i jobbet har erfaring fra entreprenørbranchen eller beslægtede erhverv og kan arbejde selvstændigt med planlægning, opfølgning og dialog med kunder.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • har kendskab til asfaltbranchen
  • har erfaring med projektøkonomi
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket
  • trives i samarbejde med mange interessenter

Uddannelse som ingeniør eller bygningskonstruktør er en fordel, men ikke et krav.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt afdelingschef Thomas Engelund23 29 09 84 efter den 5. januar.

Vi benytter en ny ansøgningsmetode, der gør rekrutteringsprocessen hurtigere og mere inkluderende for dig som kandidat – helt uden behov for CV eller ansøgning, men med mulighed for at fremhæve din motivation og dine kompetencer. Det tager kun 10 minutter at sende din mobilvenlige ansøgning.

Søg jobbet via ansøgningsknappen snarest muligt og senest den 11. januar 2026.
Vi søger, indtil rette kandidat er fundet. Forventet opstart er 1. marts 2026.

Arkil er en inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
Læs mere om Arkil på https://arkil.dk

Log ind