Entreprenørmedarbejder søges

fuldtid
Entreprenørmedarbejder søges
  • Energi Viborg A/S
  • Industrivej 15 8800 Viborg

Er du typen, der trives med at tage fat og komme ud i det fri? Så mangler vi en dygtig medarbejder
til vores entreprenørteam i Energi Viborg Elteknik, der løser entreprenøropgaver for vores el- og
vandforsyning samt på gadelys inden for vores forsyningsområde i Viborg Kommune.
Afdelingen rummer i alt 8 kolleger, hvor der arbejdes i mindre teams på 2 personer, og hvor
der samarbejdes med kolleger i vores øvrige afdelinger for at løse opgaverne.


Hvad skal du lave?
Du skal være håndmand for en erfaren maskinfører, og desuden lave forefaldende
entreprenørarbejde, reetablering af belægninger og ikke mindst samarbejde med elektrikere
og projektledere om opgaverne.


Hvem er du?
Du er en person, der ikke bange for at tage fat og arbejde udendørs – måske har du allerede
prøvet at nedgrave kabler, fiber eller rør eller arbejdet i entreprenørbranchen. Det er
vigtigere, at du har lysten til arbejdet, end at du har erfaring.


Du skal have kørekort kategori B - også gerne BE - og det er et plus, hvis du har kurset ”Vejen
som arbejdsplads”. Har du ikke det, sørger vi for, at du kommer på kursus.


Du er ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og trives med både selvstændige opgaver og
teamwork, og så taler og forstår du dansk.


Hvad får du hos os?

  • Et selvstændigt job (37 timer/uge) med faste arbejdstider – mandag til torsdag kl. 07.00–
    15.30, fredag til kl. 12.00. Udkald ved rør- og ledningsbrud uden for arbejdstid kan
    forekomme.
  • Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og tøjordning.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En uformel, jordnær kultur og gode kollegaer i et sikkert arbejdsmiljø, hvor vi ikke går på kompromis.

Ansøgning
Hvis du er klar til at grave dybere (bogstaveligt talt) og sikre en robust forsyning, hører vi
gerne fra dig!


Send dit CV og en kort ansøgning på e-mail til job@energiviborg.dk. Skriv ”Entreprenørmedarbejder” i emnefeltet. For at høre mere kan du kontakte entreprenørformand Anders
Gundersen på telefon 2210 1674.


Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at finde dig, der har lyst til at blive del af
vores hold!

Log ind