Enterprise Arkitekt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

fuldtid
Enterprise Arkitekt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
  • Vermundsgade 38, 2100 København Ø
Vil du være med til at forme fremtidens beskæftigelsessystem gennem stærke digitale arkitekturløsninger? Så har vi en spændende stilling til dig i Digitalisering.

Med en ny beskæftigelsesreform på vej har vi brug for en enterprise arkitekt, der kan sikre sammenhæng mellem forretningens behov og it-landskabet på tværs af hele beskæftigelsesområdet. Vi søger en arkitekt, der kan arbejde strategisk og helhedsorienteret og samtidig understøtter konkrete udviklingsprojekter i en moden agil organisation med direkte indflydelse på løsninger og arkitektur.

Om jobbet Som enterprise arkitekt bliver du en vigtig del af arbejdet med at udvikle STAR’s samlede it-arkitektur, så den understøtter de forretningsmæssige mål og sikrer robuste, fleksible og sammenhængende digitale løsninger.

Du bliver en del af en moden agil organisation, hvor vi arbejder i tværfaglige udviklingsteams efter agile principper. Som arkitekt har du direkte indflydelse på både løsninger og arkitektur og samarbejder tæt med forretningen, udviklingsteams og andre arkitekter for at sikre helhed og kvalitet i de digitale løsninger.

Du vil arbejde med både strategisk arkitekturarbejde og konkret sparring på projekter og udviklingsopgaver, så vi sammen skaber et fremtidssikret beskæftigelsessystem.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udvikle og vedligeholde STAR’s samlede enterprise arkitektur på strategisk og taktisk niveau.
  • Sikre sammenhæng mellem forretningens behov og it-arkitekturen i tæt dialog med fagspecialister, ledelse og udviklingsteams.
  • Understøtte udviklingsprojekter med arkitekturvurderinger og løsningsdesigns.
  • Udarbejde og forankre arkitekturprincipper, standarder og retningslinjer.
  • Bidrage til arkitektursamarbejde på tværs af det offentlige, fx med kommuner og andre styrelser.
  • Være sparringspartner for projekter, forretningskonsulenter og tekniske arkitekter.
Om os Du bliver en del af afdelingen Digitalisering, hvor vi arbejder målrettet for at skabe moderne, brugervenlige og sammenhængende digitale løsninger, der understøtter fremtidens beskæftigelsessystem.

Hos os får du indflydelse fra dag ét i en agil og samarbejdsdrevet organisation, hvor arkitektur er en vigtig del af fundamentet for fremtidens digitale løsninger. Vi tilbyder et spændende fagligt miljø med komplekse opgaver, stort samfundsansvar og engagerede kolleger.

Om dig Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring som enterprise arkitekt eller lignende rolle i en større organisation
  • har arbejdet med udvikling og forvaltning af it-arkitektur på tværs af systemer og domæner
  • har stærk forretningsforståelse og kan oversætte forretningsmål til tekniske løsningsprincipper
  • har erfaring med at udarbejde arkitekturdokumentation og kommunikere arkitekturvalg til både tekniske og forretningsmæssige interessenter
  • har kendskab til gængse rammeværk som TOGAF, OIO EA eller lignende (certificering er en fordel, men ikke et krav)
  • arbejder struktureret, skaber overblik og trives i samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra det offentlige eller beskæftigelsessystemet, men det er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest 1. august 2025.

Dit daglige arbejdssted er Vermundsgade 38, 2100 København Ø.

Har du en akademisk uddannelse, bliver ansat som chefkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten. Hvis du ikke er akademiker, bliver du ansat som it-medarbejder efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Claus Balslev på tlf.nr. 7221 7573.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 8. maj 2025.

Vi forventer at holde samtaler uge 20 og 21.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Log ind