Er du god til ledelse? Kan du sætte retning og få medarbejdere med på idéerne? Leverer du stabil drift af høj kvalitet - og til tiden? Vil du medvirke til at sætte retningen i arbejdet med sikkerhed - så er du måske vores nye enhedsleder. Områdekontor Øst, Sikkerhedsenheden Sikkerhedsenheden i Kriminalforsorgen Øst løser taktiske og operationelle opgaver vedrørende generel sikkerhed og efterretningsvirksomhed, teknisk og personligt sikkerhedsudstyr, bandeexit, monitorering af særlige indsatte, indsatser i forhold til ekstremisme, indsatser overfor ulovlige effekter m.m.
Du vil indgå i ledelsen i Områdesikkerhed Øst (OSI Øst), hvor du vil blive leder i en enhed, som varetager sikkerhedsopgaver for Kriminalforsorgens institutioner og matrikler, primært øst for Storebælt.
Du vil indgå i et tæt og dagligt samarbejde med sikkerhedschefen og den anden enhedsleder i OSI. Herudover er der et tæt samarbejde med alle dele af Kriminalforsorgen, herunder fængsler, arresthuse, udslusningsfængsler og KiF afdelinger. Der er også en stor berøringsflade med den øvrige ledelse på Områdekontoret samt eksterne samarbejdspartnere.
Du tilbydes Som enhedsleder at få en central rolle i at medvirke til, at vi kan lykkes med vores operative og taktiske mål i Kriminalforsorgen og forbedre vores sikkerhedsprocedurer. Overordnet skal du bistå med understøttelse, koordinering og opfølgning på de sikkerhedsmæssige opgaver, der udføres i områdets institutioner, således denne viden kan anvendes til at forudse og imødegå sikkerhedsrisici fremadrettet.
Som enhedsleder vil dine opgaver spænde vidt, og du skal bl.a. - understøtte områdesikkerhedschefen
- sikre forankring af opgaver omhandlende strategi, faglig ledelse, høringer, undersøgelse af personalesager m.m.
- sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen, herunder fordeling af opgaverne
- følge op på fremdrift og resultater samt driftsstyring af opgaverne herunder proaktiv handling på problemstillinger
- udøve personaleledelse, herunder medvirke til kompetenceudvikling mv.
- medvirke til at sikre den organisatoriske forankring af OSI, med fokus på det tværfaglige samarbejde med sikkerhedskoordinatorerne på institutionerne samt Koncern Sikkerhed.
Vi forventer af dig, at du - har stort kendskab til Kriminalforsorgen, herunder relevant viden om Kriminalforsorgens sikkerhedsaspekter
- har stort kendskab til og erfaring med Kriminalforsorgens arbejde vedr. organiseret kriminalitet og forståelse for og indsigt i efterretningsbaseret opgaveløsning
- har den fornødne uddannelse - herunder lederuddannelse samt bred ledelseserfaring
- kan håndtere en kompleks hverdag med mangeartede opgaver inden for planlægning, udvikling og opfølgning
- kan facilitere forandringsprocesser og skabe faglige udviklingsforløb for medarbejderne
- er synlig, motiverende og resultatorienteret
- har gennemslagskraft og formår at fastholde samarbejdet på tværs af hele organisationen, samt hos vores eksterne samarbejdspartnere
- kan levere arbejde af høj kvalitet, også med skarpe deadlines.
Om arbejdspladsen Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Du bliver ansat i OSI Øst, som er en del af Kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation med fokus på at øge trygheden og sikkerheden i vores institutioner. Vi har en god, uformel omgangstone med fokus på, at opgaveløsningen bliver bedre, når vi understøtter hinanden.
Løn- og ansættelsesforhold Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
Du er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid). Som udgangspunkt er din arbejdstid gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Du har pligt til at påtage dig merarbejde.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Stillingen kan dog først tiltrædes, når der foreligger en sikkerhedsgodkendelse fra PET. Du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
For tjenestemænd er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
For overenskomstansatte er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Områdekontor Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø.
Ansøgning Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet
senest tirsdag den 15. juli 2025.
Som tjenestemand skal du, inden ansøgningsfristens udløb den 15. juli 2025, uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en bedømmelse.
Bedømmelsen skal være uploadet senest mandag den 21. juli 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Stillingen kan dog først tiltrædes, når der foreligger en sikkerhedsgodkendelse fra PET. Du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdesikkerhedschef Claus Oxfeldt på tlf. 5127 3030 eller enhedsleder Michael Johansen på tlf. 7255 4334.
Om Kriminalforsorgen Øst Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungekriminalforsorgen, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden
www.kriminalforsorgen.dk