Enhedscgef til Medier

fuldtid
Enhedscgef til Medier
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • Hammerichsgade 14, 1611 København
Interesserer du dig for mediernes udvikling samt deres betydning for samfundet, den demokratiske debat og reguleringen på medieområdet? Har du lyst til at arbejde inden for centraladministrationen med en bred skare af aktører og sikre ordentlig offentlig forvaltning? Har du lyst til at arbejde med tilsyn, vejledning og sekretariatsbetjening?



Medieområdet er i stærk udvikling og genstand for stor politisk opmærksomhed. Vores medieforbrug og medievaner er under hastig forandring som følge af EU-regulering, digitalisering og ændrede rammer for såvel public service som markedsbaserede medier.

Slots- og Kulturstyrelsens rolle er at være myndighed på medieområdet, og med høj kvalitet kunne håndtere de mange forskelligartede faglige problemstillinger, der knytter til gennemførelsen af medieaftaler og administration af lovgivning mv.

Slots- og Kulturstyrelsen varetager en lang række opgaver på medieområdet: Tilskud til trykte og netbaserede skrevne medier samt tilskud til elektroniske medier, udstedelse af sendetilladelser til radio og tv, behandling af klager over reklamer, reglerne om frit valg af tv-leverandør mm.

Herudover bidrager Slots- og Kulturstyrelsen endvidere til at skabe gode rammerne for børn og unges digitale trivsel.

Styrelsen deltager ligeledes også i implementering af EU-regler samt udarbejdelse af nationale regler på området.

Styrelsen er sekretariat for både Radio- og tv-nævnet, Medienævnet, Bladpuljens fordelingsudvalg samt Medierådet for Børn og Unge, og yder samtidig også faglig rådgivning til kulturministeren og kulturministeriets departement.



Arbejdsopgaver

Du bliver den ene af to enhedschefer i styrelsens Center for Medier, og dine primære opgaver bliver sammen med din kollega at:

  • Varetage personaleledelsen af centerets godt 30 medarbejdere
  • Sørge for effektiv gennemførelse af politiske initiativer på området
  • Sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Bidrage til oplæg om nye politiske initiativer og strategier på medieområdet
  • Medvirke til at sikre involvering i tværfaglige indsatser og samarbejdsprojekter
  • Medvirke ved fastlæggelse af og opfølgning på enhedens mål og økonomi
  • Følge op på styrelsens strategi og sikre løbende udvikling af området, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere og optimering af arbejdsgange.
Du indgår i styrelsens chefgruppe og refererer til vicedirektør Sidsel Nordengaard.



Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse, solid ledelseserfaring samt administrativ erfaring, og det vil være en fordel, hvis du har stærke kompetencer inden for medieområdet.

Desuden forventer vi, at du:

  • Tænker strategisk, er initiativrig og resultatorienteret
  • Tager stort ansvar i opfølgning på opgaver og beslutninger og med blik for detaljen
  • Har udpræget gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Interesserer dig for ledelsesopgaven, har entusiasme og robusthed
Det er en fordel, hvis du erfaring fra en politisk styret organisation og tidligere har arbejdet med forvaltningsmæssige opgaver.



Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen vil blive besat på åremål og på vilkår i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

Stillingen er placeret i løngruppe 1. Forventet tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest derefter.



Information og ansøgning

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Sidsel Nordengaard på tlf. +45 81 71 77 44 / sino@slks.dk eller enhedschef Gitte Møller Larsen på tlf. +45 51 48 69 64 på gml@slks.dk.

Ansøgning sendes via Slots- og Kulturstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest d. 21. april. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde samtaler i uge 17 og 18.

Der kan blive tale om test i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen

Log ind