Engstrandskolen søger dansk- og matematiklærere

fuldtid
Engstrandskolen søger dansk- og matematiklærere
  • Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
  • Hvidovrevej 440B, 2650 Hvidovre
På Engstrandskolen søger vi en dansklærer til vores mellemtrin og en matematiklærer til vores indskoling. Du skal være indstillet på at undervise i andre fag end dansk eller matematik, da vi arbejder årgangsbaseret. Har du herudover kompetence eller interesse indenfor Co-teaching eller vejlederopgaver i f.eks. læsning, dansk, DSA eller ordblindhed, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Om Engstrandskolen Engstrandskolen er en skole med 500 elever. Vi er en afdelingsopdelt skole med en SFO og to afdelinger, 0.-5. årgang og 6.-9. årgang. Vi har også en idrætslinje fra 7. -9. årgang. På Engstrandskolen skal alle lykkes. Vores mission er gennem skoleglæde, ambitioner og høj faglighed at ruste vores elever til bedst muligt at møde fremtidens udfordringer. Vi ønsker at bevare og udvikle en kultur, hvor elever, ansatte og forældre møder hinanden med gensidig respekt og tillid. Hjælpsomhed og godt humør er grundlæggende for samværet - det giver god trivsel, højt selvværd og tryghed for alle. Vi prioriterer værdier som Fællesskab, Læringslyst og Mod.

På Engstrandskolen skal man være med til at tænke højt. Det gør skolen endnu bedre. Du skal være fagligt engageret, og du skal være indstillet på, at vi gør tingene sammen.
Du skal være ambitiøs og engageret og brænde for at undervise og tage hånd om elevernes sociale og faglige udvikling. Du skal have stærke relationskompetencer og være en tydelig klasserumsleder.

Forventninger til vores nye lærer:
  • Læreruddannet med linjefag i dansk eller matematik
  • Kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
  • Ambitiøs på elevernes vegne
  • Indtænker det kreative og aktive i undervisningen
  • Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kolleger står med i hverdagen
  • Anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
  • Motiveret og engageret i teamsamarbejdet og indstillet på planlægning og organisering af årgangsundervisning
Vi tilbyder:
  • En velfungerende skole i trygge rammer - hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
  • Mentorordning for nyuddannede og nyansatte
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • Tilstedeværelse med mening, dvs. når man har undervisning, møder og fælles forberedelse
  • Et tillidsfuldt miljø og let til grin
  • Fokus på fællesskabet og det gode sammenhold
Det praktiske: Stillingerne er en fastansættelse på 37 timer fra 1. marts 2026
Løn efter gældende overenskomst
Send din ansøgning til os senest søndag d. 18. januar 2026
Samtaler holdes 21. januar fra kl. 13.00

Kontakt og yderligere information Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Morten Toft, toq@hvidovre.dk, telefon 6191 6924 for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside: https://engstrandskolen.hvidovre.dk/

Log ind