Engageret underviser med skattejuridisk erfaring

fuldtid
Engageret underviser med skattejuridisk erfaring
  • Københavns Professionshøjskole
  • Tagensvej 86, 2200 København N, 1799 København V

Har du en solid faglig baggrund inden for det skattefaglige område? Har du mod på og lyst til at formidle det til unge, der er ved at uddanne sig inden for det skattefaglige felt? Så er du måske vores nye adjunkt/lektor på professionsbachelor i skat.

Vi søger en engageret underviser (adjunkt/lektor) med en stærk faglighed inden for det skattejuridiske felt, der kan indgå i opgaven med at skabe spændende og udviklende undervisningstilbud til vores studerende. Du skal arbejde tæt sammen med kollegaer på uddannelsen, så vi i fællesskab får en intensiv kobling mellem teori og praksis.

Om jobbet
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, som uddanner professionelle, der lykkes i praksis. Jobbet er at undervise, så de studerendes lærer og udvikler sig som en del af en kompetent profession. Stillingen er fortrinsvis en undervisningsstilling, hvor du i din undervisning skal understøtte de studerendes læring og kompetenceudvikling med fokus på professionsdannelse.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Undervisning, vejledning og praktikvejledning af studerende, så der er sammenhæng mellem undervisning, praksis og teori
  • Planlægning og koordinering af undervisning i samarbejde med kolleger
  • Udvikling af undervisningsmateriale, f.eks. cases, øvelser, eksamensopgaver, simulationsopgaver i tæt samarbejde med dine kolleger
  • Udvikling af viden, undervisning og uddannelsestilbud

Vi har et tæt samarbejde med videreuddannelsen, hvilket betyder at du også kan få opgaver på diplomuddannelsen i skat, hvis det har din interesse.

Om dig
Du har ambitioner for undervisningen, og hvordan vi hele tiden kan arbejde med at styrke sammenhænge og relevansen af uddannelsen, du er løsningsorienteret og trives med variationen af drifts- og udviklingsopgaver.

Derudover kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, f.eks. cand.jur., cand.merc.jur. eller master i skat. En ph.d. er en fordel, men ikke et krav. Har du samtidig solid erfaring inden for skatteområdet, vil det være et plus
  • Du har dokumenteret kendskab til og erhvervserfaring med ét eller flere af følgende specialer:
    • Afgifter og toldret
    • Udvidet selskabsbeskatning
    • Inddrivelse
    • Udlandsbeskatning
    • Skattestrafferet.
    • Regnskab
  • Du har gerne erfaring med undervisning, der understøtter studerendes læring ved at møde dem i øjenhøjde
  • Du ser frem til at undervise unge studerende på grunduddannelsen
  • Du har en høj faglighed, er ambitiøs og kan levere gode resultater inden for undervisning og udvikling
  • Du er fleksibel og har lyst til at indgå i et tæt arbejdsfællesskab sammen med dine kollegaer
  • Du har en positiv indstilling og værdsætter et miljø, hvor både det faglige og det sociale fællesskab vægtes højt

Om os
Du bliver en del af Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser, der tilbyder fire uddannelser: Professionsbachelor i Skat, Professionsbachelor i Offentlig administration, og Professionsbachelor i Katastrofe- og risikomanagement, samt erhvervsakademiuddannelsen til Sundhedsadministrativ Koordinator.

Du bliver en del af et team af fagligt engagerede og positive kolleger på professionsbacheloruddannelsen i skat samt får et samarbejde med kolleger fra instituttets øvrige uddannelser. Vi lægger vægt på engagement, faglighed og et godt arbejdsmiljø og har fokus på, at alle indgår i meningsfulde arbejdsfællesskaber.

Professionsbachelor i skat er en af de 23 uddannelser på Københavns Professionshøjskole. Vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til store dele af samfundet og har en ambition om at tilbyde studerende og kursister uddannelse af højeste kvalitet.

Professionsbachelor i skat er placeret på Campus Nørrebro.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. marts 2026. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mette Baltzer Hansen på tlf.: +45 51632444​​ eller chefkonsulent Majbritt Høy Espensen på tlf.: +45 2429 6304.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 22-01-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 5.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Log ind