Engageret teamleder til SDU RIO, Team SDU Startup Station

fuldtid
Engageret teamleder til SDU RIO, Team SDU Startup Station
  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU Research & Innovation Organisation (SDU RIO) søger en dygtig teamleder, der kan lede et team på 12 engagerede medarbejdere, som til daglig driver iværksættertilbuddene til studerende på SDU i Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse og Sønderborg. Har du erfaring med forretningsudvikling af den tidlige startup, og har du en god portion forretningsforståelse fra dit eget arbejdsliv, så kan du være den teamleder, vi søger til drift og udvikling af SDU’s inkubationsmiljø – SDU Startup Station.

Stillingens fokus:

Som teamleder i team SDU Startup Station er du en del af RIO-enheden SDU Startup Station & Collaboration og arbejder med startups på forskellige niveauer, hvad angår team, idégrundlag og potentiale. Du leverer en engageret og inddragende ledelse for forretningsudviklere, Makerspace-ansvarlige og vores koordinator. 

Lige nu er der omkring 160 aktive startups med lige over 270 aktive studerende i SDU Startup Station. Som teamleder arbejder du tæt sammen med forretningsudviklere, studerende og kontakter i fagmiljøerne. Succes måles på den værdi, du sammen med resten af teamet skaber for de studerende, SDU’s faglige miljøer og det erhvervsliv, som aftager SDU’s dimittender.

Som teamleder indgår du i et ledelsesteam bestående af teamleder for Team Collaboration og leder af SDU Startup Station & Collaboration. Du referer til kontorchefen med overordnet ansvar for SDU Startup Station & Collaboration.

Din baggrund:

Som teamleder er du kendetegnet ved en åben og inddragende ledelsesstil, samtidigt er det vigtigt, at du har dyb indsigt i forretningsudvikling. Du er velbevandret i metodikker som Effectuation, Lean Business Methodology og Lean Business Planning. Desuden bliver du motiveret af at lede og deltage i udviklingen af et datadrevent inkubationsmiljø, hvor digitalisering spiller en stadig større rolle. Den ideelle kandidat har erfaring med ledelse, iværksætteri, forretningsudvikling eller entreprenørskabsundervisning. 

Det brede samspil mellem SDU RIO og universitetets fem fakulteter stiller krav til høj faglighed samt stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Som en del af stillingen vil du indgå i et stærkt team med øvrige kolleger om at sikre det bedst mulige samarbejde med studerende, undervisere og forskere, hvor aktiviteter forankres i konkrete handleplaner.

Arbejdsopgaverne er alsidige og består bl.a. i følgende:

  • Daglig ledelse af Team SDU Startup Station
  • 1:1-forretningsudviklingsmøder med en bred vifte af startups i SDU’s iværksættermiljø for studerende, der starter egen virksomhed
  • Løbende udvikling af nye løsninger, der forbedrer SDU RIOs arbejde med innovation, og entreprenørskab i samarbejde med fakulteterne
  • Planlægning og gennemførsel af workshops og forløb, der knytter sig til inkubationsmiljøets programmer, herunder f.eks. acceleratorforløb og programmer med fokus på talentudvikling
  • Samspil med forskere, undervisere, kolleger i de øvrige SDU RIO-teams og samarbejdspartnere i iværksætterøkosystemet mv. for at sikre forløsning af de enkelte startups potentiale
  • Understøttelse af forankrede praksisorienterede undervisnings- og projektforløb inden for entreprenørskab på tværs af alle universitetets fakulteter
  • Dokumentation af teamets progression i tæt samarbejde med den dataansvarlige forretningsudvikler og aktiv medvirken til udvikling af digitale forretningsudvikler-redskaber og strategisk afrapportering i CRM og andre systemer

I inkubationsmiljøet arbejder vi netværksbaseret, og det er derfor et must, at du er god til at samarbejde. Du har gode engelskkundskaber og er en stærk skriftlig og mundtlig formidler, der både er fortrolig med selv at holde oplæg foran en større forsamling og med 1:1 kommunikation med den enkelte studerende. 

Du motiveres af ledelse i øjenhøjde og arbejdet med kreative ambitiøse unge mennesker, og du er interesseret i kontinuerligt at udvikle din faglighed inden for områderne ledelse, iværksætteri og innovation. 

Hvem er vi?

Stillingen er forankret i SDU RIO, som understøtter samspillet mellem forskning, uddannelse, erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi arbejder bl.a. med entreprenørskab og forretningsudvikling, karrierevejledning af studerende og praksisinddragelse, men også forskerstøtte, kontraktjura, teknologiudveksling og patentering. SDU Startup Station er omdrejningspunktet for vores studenteriværksættermiljø og drives af SDU RIO, SDU Startup Station & Collaboration.

Læs mere om SDU RIO her: www.sdu.dk/sdurio

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontorchef Søren Land på mail soland@sdu.dk eller mobil 20 85 05 80.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat 1. oktober 2022 eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 5. august 2025 kl. 23.59.59.

Tjenestested: 

Dit arbejdssted vil være Odense, men da vi har inkubations- og entreprenørskabsaktiviteter i alle SDU’s campusbyer, vil arbejdsdage uden for Odense jævnligt forekomme.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC på chefkonsulentniveau.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Log ind