Trives du med aftenvagter? Så er du måske vores kommende kollega! Vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag for 12 beboere med kompleks erhvervet hjerneskade, som har brug for forudsigelighed og faste strukturer? Er du motiveret for at arbejde neuropædagogisk med low arousal og hverdagsrehabilitering i et tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye kollega på afdeling Mozart.
Som en del af en målrettet og individuelt tilrettelagt rehabiliteringsindsats er vi ansvarlige for at opstille mål i samarbejde med beboeren og dennes netværk, koordinere med andre faggrupper på tværs af centeret og varetage den daglige dokumentation.
På afdelingen har vi stort fokus på teamsamarbejde, herunder at indgå og følge fælles aftaler for den daglige struktur, så beboerne oplever en ensartet hverdag – uanset hvilken medarbejder der hjælper dem. Samtidig prioriterer vi løbende udvikling af vores faglighed inden for det neuropædagogiske felt gennem interne kurser, temadage, supervision og faglig sparring. Vi værner også om et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, nærværende ledelse og sundhedsfremmende tiltag.
Alt dette bliver du en vigtig del af.
Dine opgaver som social- og sundhedsassistent Som social- og sundhedsassistent hos os vil du varetage en bred vifte af sundhedsfaglige opgaver, såsom:
- Sårpleje
- Kateterpleje
- Sondeernæring
- Medicindosering
- Kontakt til relevante sundhedsfaglige aktører
Du vil – sammen med de øvrige assistenter – sikre høj kvalitet og grundig dokumentation i arbejdet. Det er noget, vi aldrig går på kompromis med.
Vi forventer, at du: - Har lyst til – og gerne erfaring med – at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade
- Har erfaring med pleje- og omsorgsopgaver
- Værdsætter tværfagligt samarbejde
- Går konstruktivt til dine opgaver – også når der opstår udfordringer
- Har erfaring med dokumentation og IT
- Arbejder struktureret med at omsætte mål til praksis og skabe en sammenhængende hverdag for borgerne
- Kan omsætte din sundhedsfaglige viden til praksis i hverdagen
Om Lions Neurocenter Lions Neurocenter er et bo-, aktivitets- og rehabiliteringstilbud til voksne med moderate til svære erhvervede hjerneskader. Vi har 72 rehabiliteringspladser samt et internt dagtilbud. Vi har en stærk tværfaglig profil – både i den faglige ledelse og blandt medarbejderne.
Læs mere om os på
www.lionsneurocenter.dk Ansættelsesforhold Stillingen er på mellem 28 og 37 timer ugentligt efter aftale, med opstart den 1. januar eller efter nærmere aftale. Arbejdet foregår primært i aftenvagt i et fast rul. Lønindplacering sker efter gældende overenskomst og principper for ny løn.
Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Ulla Mejer på ulla.m@lionsneurocenter.dk eller telefon 35 31 90 86.
Ansøgningsfrist: 24. november 2025. Samtaler afholdes løbende.