Tingagerskolen søger en dygtig pædagog i et barselsvikariat (37t/uge) som er relationelt stærk og kan skabe struktur og fællesskaber for børn med start snarest muligt og som har mod på og lyst til professionelt tæt forpligtende samarbejde med elever og voksne.
Tingagerskolen er en kommunal folkeskole i Faaborg Midtfyn Kommune med ca. 500 elever og en SFO med ca. 70 elever. Skolen er opbygget med 1 spor i 0.-6. årgang og 3 spor i 7.-10. årgang.
Til skolen er der tilknyttet en specialklasserække for ca. 45 elever med bl.a. generelle indlæringsvanskeligheder og socio-emotionelle problemstillinger. Der er ligeledes tilknyttet en nystartet mindre autismeenhed.
På Tingagerskolen arbejdes der med fællesskabende læringsmiljøer. Dette udmøntes ved, at der er et øget fokus på, hvordan elever i specialafdelingen kan inkluderes i almen afdelingen, da alle elever har ret til at være en del af fællesskabet.
Tingagerskolen er en udviklingsorienteret og fleksibel skole, der gerne vil:
- Gå foran
- Tage initiativer
- Udfordre sig selv
- Være nyskabende
Tingagerskolens vision er, at vi vil være en skole, hvor alle oplever et fællesskab, hvor trivsel og læring blomstrer.
Arbejdsopgaver:Du skal være en del af specialafdelingen, særligt med timer i skolens nyoprettet autismetilbud. Timerne i specialafdelingen kan både være i vores lokal specialtilbud, som er for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, samt i vores centrale specialtilbud, som er rettet mod elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt socio-emotionelle vanskeligheder. I dette tilbud er der også være elever med eksekutive funktionsnedsættelser, samt adfærdsforstyrrelser. Læs evt. 
Faaborg-Midtfyn Kommune styrker skolefællesskaberne og opretter lokale specialklasserArbejdsopgaven vil være fordelt på både skole- og fritidsdelen. Du skal være en del af undervisningen om formiddagen og SFO’en om eftermiddagen. I ferieperioder vil du også skulle være en del af SFO’en.
Som skolepædagog på Tingagerskolen vil dine arbejdsopgaver bestå i at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere pædagogiske indsatser overfor fagligt og socialt udfordrede elever i samarbejde med lærere og ledelse. Endvidere skal du tilrettelægge og gennemføre fritidspædagogiske forløb og værksteder i SFO’en.
Barselsvikariatet udløber ultimo maj 2026.
Vi søger en pædagog, der besidder:- Viden om autismespektrumforstyrrelser og kan støtte eleven i undervisningen efter den enkelte elevs behov.
- Erfaring med elever med autisme.
- En tilgang, der gennem tydelighed og nærvær kan skabe en stabil struktur, hvor eleverne føler sig trygge
- Erfaring med PDA-profiler og har dertilhørende pædagogiske udviklingsstrategier, som du kan gøre brug af i arbejdet med elever.
- Evnen til at forme og udvikle et nyt tilbud til børn med autisme
Vi forventer, at du:- Er rummelig og inkluderende i et anerkendende ståsted
- Er tydelig og struktureret
- Er omstillingsparat i en skole i bevægelse
- Er nysgerrig, undersøgende og kritisk reflekterer over egen undervisningspraksis
- Er en udpræget teamplayer og agerer loyalt overfor trufne beslutninger
- Kan arbejde med differentieret undervisning i udpræget grad
- Er bevidst om egne relationskompetencer
- Er optaget af at øge alle elevers deltagelses muligheder
Tingagerskolen kan tilbyde en arbejdsplads:
- I et inspirerende og engageret arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dig pædagogisk, fagligt og personligt
- Hvor teamsamarbejdet og co-teaching er krumtappen
- Hvor du får gode kolleger, som du skal arbejde tæt sammen med
- Hvor du får en indholdsrig og afvekslende arbejdsdag
- Hvor der er et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og professioner
- Renoveret og tidssvarende skole
Du bliver budt velkommen af en meget åben og velfungerende personalegruppe, søde og læringsparate elever samt en engageret forældrekreds og skolebestyrelse.
Har du lyst til at vide mere, så se skolens hjemmeside 
https://tingagerskolen.dk.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Samtaler afholdes løbende.