Vores dygtige kollega har valgt at søge nye spændende udfordringer inden for ledelse. I den forbindelse søger vi nu en engageret psykolog til en fast stilling på 37 timer ugentligt pr. 1. marts 2026 hos PPR Småbørnsområdet (0-6 års området) i Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse i Odense. Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen i et stærkt fagligt fællesskab.
Om os og jobbetTværfaglig Sundhed og Forebyggelse er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en del af en stor tværfaglig enhed, som dækker alle børn i alderen 0-18 år med blandt andet psykologer, specialpædagogiske konsulenter, socialrådgivere, tale-sprogkonsulenter, ergo- og fysioterapeuter, familiebehandlere, sundhedsplejersker og børne- og ungelæger. Sammen med vores tværfaglige samarbejdspartnere – både internt og eksternt – tilstræber vi en hverdag med god trivsel, høj faglighed og helhedsorienterede processer. Alle medarbejdere i afdelingen arbejder ind i de vedtagne Børn- og Ungepolitikker/strategier, og vi arbejder på tværs omkring stærke børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.
PPR er organiseret i to overordnede afdelinger: Småbørnsområdet og Skoleområdet. Samlet set er vi en stor psykologgruppe med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde. Vi ser os selv som et fagligt stærk og udviklingsorienteret PPR, hvor vi er optaget af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden og vi har fokus på at arbejde forebyggende, praksisnært og relationelt med kontekster og sammenhænge.
Som psykolog i PPR småbørnsområdet tilstræbes man at have systemisk blik for børns deltagelsesmuligheder og forståelse for de fagprofessionelles betingelser i konteksten. Gennem nysgerrig og udfoldende dialog, fælles refleksion og samskabelse bestræber vi os på at oversætte symptomer til invitationer og nye forståelser. Alt sammen i samspil med relevante voksne - herunder tværprofessionelle samarbejdspartnere. Det fælles sigte er at skabe flere og nye deltagelsesmuligheder i den pædagogiske hverdag og miljø med henblik på at skabe bedre trivsel og udvikling for børnene.
På småbørnsområdet er vi 21 kollegaer (16 psykologer, 2 logopæder, 2 specialpædagogiske konsulenter og 1 socialrådgiver) og vores største kerneopgave er i det forebyggende felt, men vi varetager ligeledes opgaver i arbejdet med børn og familier med mere kompleksitet og større behov.
Vi er optaget af stærke børnefællesskaber i samarbejdet med børnenes betydningsfulde voksne f.eks. forældre, dagtilbud og andre tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor vi arbejder for, at børnene er tæt knyttet til relevante og udviklende fællesskaber med de behov og ressourcer, som børnene har. I denne opgave foretager vi observationer, sparring/vejledning og evt. udfærdigelse af PPV, hvis dette vurderes relevant.
Derudover har vi undervisning i ICDP og deltager i forskellige indsatser som f.eks. Tryghedscirklen, God Start, Cerebral Parese Team osv.
PPR-småbørnsområdet er delt i 2 afdelinger, Specialrådgivningen for Småbørn og Småbørnspsykologer. Afdelingerne arbejder nært sammen omkring børn med særlige behov og der kan være opgaver i begge afdelinger i stillingen.
Vi søger psykolog med lyst og kompetencer til at arbejde med spændende, afvekslende og ofte komplekse opgaver, hvor der både skal være blik for individet og for fællesskaber. Arbejdet indeholder, at du kan lave observationer i konteksten, foretage pædagogisk psykologiske vurderinger, samt yde praksisnær faglig sparring til forældre, pædagogisk personale samt ledelse og være med til at følge og kvalificere indsatserne over tid.
Om digOm dig som ansøger:
- Du er uddannet psykolog med en særlig interesse indenfor den pædagogiske psykologi.
- Du har lyst til at indgå i et meningsfuldt arbejde i det forebyggende miljø, hvor mange indsatsmuligheder er til stede og hvor du både har blikket på barnet, fællesskaberne og på at støtte de professionelles betingelser for at lykkes.
- Du kan kvalificere beslutninger og indsatser på tværs af alle organisatoriske niveauer.
- Du kan sætte dig for bordenden, være faciliterende og samarbejdende i mange forskellige mødefora.
- Du kan arbejde selvstændigt og kan navigere i en periodevis travl hverdag og med kompleksitet.
- Du betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer i en hverdagspraksis.
- Du bidrager til og trives i et kollegialt og fagligt fællesskab.
- Det er en fordel at have et kørekort, da opgaverne kan placere sig i hele kommunen.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte AMR og psykolog Thea Bøggild Christiansen på 23 37 25 93, tbchr@odense.dk eller leder for PPR 0-6 års området Jeanette Persson på 21 24 62 11, jelpe@odense.dk.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er mandag den 19. januar 2026. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag den 22. januar 2026.