Engageret pædagog til indskolingen på behandlings- og specialundervisningstilbud Frederikshøj

fuldtid
Engageret pædagog til indskolingen på behandlings- og specialundervisningstilbud Frederikshøj
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vær med til at skabe en bedre hverdag og skolegang for børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Vi arbejder for at finde alternative veje til at undervise og skabe udvikling for børn, som er meget lidt skoleparate og hjælper med at bygge bro til verden omkring dem

Om Frederikshøj – et tilbud der skal sikre det gode børneliv
Frederikshøj er en skole- og dagbehandlingsinstitution i Vanløse, som er kendetegnet ved høj faglighed og stort fokus på skolegang og personlig udvikling.

Vi er en ambitiøs og visionær institution, der har et klart mål om at gå nye veje i samarbejde med børnene, de unge og deres netværk for sammen at skabe bedre muligheder for udvikling og uddannelse.

Vores målgruppe er børn og unge i skolealderen med udsathed og sociale, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Flere af børnene har udadreagerende adfærd og diagnoser indenfor det psykiatriske område såsom ADHD, autisme og tilknytningsforstyrrelser.

Om stillingen – skab de gode rammer for børnene i skolen
Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde med børn i indskolingen og kan være en aktiv medspiller i den fortsatte udvikling. I tæt samarbejde med dine kollegaer skal du skabe en skoledag for børnene, hvor der både er fokus på læring, behandling og livsduelighed.

En dag om ugen arbejder vi med udeskole, og du skal have mod på at lave aktiviteter i naturen og turde tænke pædagogiske aktiviteter i en bevægelsesramme.

Din rolle er derfor både at støtte børnene i undervisningen og skabe alternative løsninger for deres læring i andre arenaer end klasserummet. Alt dette i tråd med børnenes behandlingsmål og institutionens behandlingsretning.

Vi kan tilbyde et job i et miljø bestående af et spændende tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger, lærere, psykolog, socialrådgivere og teknisk/administrativt personale.

Grundet målgruppens udadreagerende adfærd skal du være klar til et job, som er præget af uforudsigelighed, og som kræver, at man møder mentalt parat på arbejde hver dag.

Din profil
Vi forestiller os, at du har:

  • en uddannelse som pædagog, miljøterapeut eller andet relevant
  • uddannelse – gerne med kendskab til psykiatriområdet
  • erfaring med at samarbejde med børn og unge, som vokser op i udsatte familier, hvor der fx er omsorgssvigt, psykisk sygdom, vold i nære relationer eller misbrug
  • kørekort – det er et plus men ikke et krav
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, vi er stolte af – her har vi holdånd, og her er det sejt at lære
  • en fagligt ambitiøs personalegruppe med et tæt arbejds- og læringsfællesskab
  • et stærk, trygt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden
  • en skole med særligt fokus på elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling samt deres læring
  • en skole, hvor et udvidet forældre-/familiesamarbejde fylder meget
  • en skole med særlig fokus på inklusion – både fysisk, socialt og fagligt
  • kontinuerligt fokus på efteruddannelse med løbende undervisning og træning i relevante behandlingsmetoder
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ansættelse hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2025.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Frederikshøj ligger på Primulavej 2, 2720 Vanløse.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Falk Jensen på 2381 7658 eller Anja Juul Andersen på 2052 4458 (bemærk at vi ikke træffes i ugerne 29, 30 og 31).

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 11. august 2025
Der afholdes samtaler den 18. august 2025 på Frederikshøj i tidsrummet kl. 14.00-17.00.

Log ind