Engageret og serviceminded Velkomstvært søges til Integrationsindsatsen i Frederiksberg kommune

fuldtid
Engageret og serviceminded Velkomstvært søges til Integrationsindsatsen i Frederiksberg kommune
  • Frederiksberg Kommune
  • 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune har som følge af situationen i Ukraine modtaget en del flygtninge, og vi vil også i den kommende tid modtage nye flygtninge.

Vi søger derfor en engageret og serviceminded Velkomstvært, med relationelle kompetencer, som vil være med til at drive vores indkvarteringsindsats, og hjælpe vores nye borgere i kommunen godt i gang i deres nye lokalsamfund sammen med fire øvrige kollegaer.

Om jobbet som velkomstvært

Vi arbejder på flere lokationer på Frederiksberg, hvor flygtningene bor midlertidigt. Det vil sige, at stederne er deres private hjem. Velkomstværterne samarbejder og deles om alle opgaver vedrørende klargøring af værelser/lokationer, indkvartering, håndtering af flygtningenes daglige behov og drift af lokationerne.

Som velkomstvært skal du løse praktiske opgaver og opgaver der rettet mod vores beboere i indkvarteringsstederne.

Opgaverne består derfor af: 

  • Modtage og introducere nyankomne flygtninge til deres nye midlertidige bolig i kommunen.
  • Lettere håndværksmæssige opgaver, småreparationer, og andre opgaver der udføres med småmateriel 
  • Driftsnære opgaver, så som at klargøre værelser, hjælpe med flytninger af mindre karakter, sørge for at beboerne har de nødvendige fornødenheder til at holde deres bolig og fællesområder rent.  
  • Håndtering af beboernes spørgsmål, som kan være mangeartede.
  • At samarbejde med beboerne, og at stå for det daglige vedligehold og drift af lokationerne
  • At hjælpe beboerne med at skabe godt naboskab og få flygtningenes egne ressourcer i spil i dagligdagen.
  • Bidrage med relevant viden til nærmeste samarbejdspartner i Center for Integration, der skal sikre bedst mulige kendskab til borgeren

Vi vægter, at du:

  • Enten har håndværksfaglig baggrund og/ eller har erfaring med at løse praktiske opgaver af håndværksmæssig art.
  • Har kendskab til målgruppen eller anden erfaring i et relationelt arbejde med mennesker. 
  • Har mod på at stå i ”frontlinjen” i forhold til de udfordringer, der kan opstå i den direkte og daglige relation til vores flygtninge
  • Kan arbejde selvstændigt, løsningsfokuseret, have overblik og mestre planlægning og koordinering
  • Kan gå fleksibelt ind i arbejdsopgaver, samarbejde og have mange bolde i luften i en travl hverdag og en flygtningesituation, der fortsat udvikler sig
  • Er løsningsorienteret – har øje for og interesse i flygtninge/integrationsarbejdet og forstår at inddrage flygtninge i opgaveløsningen
  • Magter både at lytte, rumme og være tydelig omkring rammerne i relationen til beboerne.

Vi kan tilbyde:

  • Et positivt, forpligtende samspil med engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde, og som ønsker at levere resultater til gavn for borgerne.
  • Et spændende og udfordrende job i tæt samarbejde med mange faggrupper både internt i arbejdsmarkedsafdelingen, i lokalområdet, samt på tværs af kommunens forvaltninger. 
  • En afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver.

Organisatorisk forankring

Velkomstværterne er forankret i Center for integration, som er en del af arbejdsmarkedsafdelingen i Frederiksberg Kommune. Centret varetager den samlede integrationsindsats i kommunen. Dette spænder over at tage imod de nyankomne flygtninge, drive indkvarteringsstederne, varetage flygtninge og indvandreres indsats mod beskæftigelse, koordinere danskuddannelsesforløb mv. 

Center for Integration består af 43 medarbejdere med forskellig faglige baggrunde, men alle med en meget engageret og ressource orienteret tilgang til opgaveløsningen. 

Velkomstværterne refererer til Teamleder i Center for Integration, Lene Odgaard Bramsen

Vil du vide mere om Frederiksberg Kommune, kan du finde information på https://www.frederiksberg.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og lønnen forhandles med den forhandlingsberettigede organisation (Frederiksberg Kommunalforening eller Dansk socialrådgiverforening)

Såfremt du har ultimative lønkrav og gerne vil vide om vi vil kunne imødekomme dette, er du velkommen til at kontakte teamleder Lene O. Bramsen 2898 9845 for nærmere information om lønniveau 

Stillingen er en fastansættelse pr 1. juni 2025 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.

Stillingen er forankret i Center for integration, som er en del af Frederiksberg Kommunes arbejdsmarkedsafdeling.

Arbejdsmarkedsafdelingen er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er torsdag d. 24. april kl 12:00

Ansættelsessamtaler afholdes primo uge 18 

Bemærk at vi kun modtager ansøgninger der sendes elektronisk via linket i denne annonce 

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind