Engageret og fagligt stærk analytiker søges til statistikenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen

fuldtid
Engageret og fagligt stærk analytiker søges til statistikenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen
  • DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN
  • Strandgade 100, 1401 København K
Hvis du ligesom os brænder for at arbejde med data og statistik, er du måske det perfekte match for os i statistikenheden i Koncern Data og Analyse i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Vi arbejder med data og statistik på et af statens største driftsområder med stor politisk bevågenhed, hvor efterspørgslen efter solide policy- og praksis-understøttende statistikker samt analyser aldrig har været større. Derfor søger vi en engageret og fagligt stærk dataanalytiker med lyst til at samarbejde med mange interessenter og evnen til at håndtere mange forskellige forespørgsler, både ad hoc og af mere driftsmæssig karakter. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Om kriminalforsorgen og Koncern Data og Analyse
Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og forvalter en central opgave i straffesagskæden: At fuldbyrde straf. Kriminalforsorgen består af Direktoratet for Kriminalforsorgen, to områdekontorer samt en række institutioner, hvor de enkelte fængsler, arresthuse, KiF-afdelinger mv. hører til. Hertil kommer Kriminalforsorgen i Grønland og Kriminalforsorgen på Færøerne. Kriminalforsorgen i Danmark har i alt ca. 4.600 ansatte.

Koncern Data og Analyse er centralt placeret i Direktoratet for Kriminalforsorgen i Center for Økonomi og Kapacitet. Kontoret består af en statistikenhed, en ledelsesinformationsenhed og en nyoprettet evalueringsenhed. Vi har som hovedopgave at udvikle, drifte og kvalitetssikre kriminalforsorgens data og statistik om indsatte, klienter og ansatte, samt at udarbejde relevante, pålidelige og forretningsunderstøttende analyser af høj kvalitet. Det er opgaver, der har stor og direkte betydning for, at såvel kriminalforsorgen som eksterne parter har den nødvendige og korrekte viden og information om organisationens drift og udvikling.
Vi er 1 kontorchef, 3 enhedsledere, 13 fastansatte medarbejdere samt 3 studentermedhjælpere.

Dine opgaver
Du skal sammen med 7 kolleger i statistikenheden være med til at fremskaffe og kvalitetssikre data fra kriminalforsorgens administrative systemer til brug for større og mindre udviklings-, drifts- og analyseopgaver.

Dine opgaver vil strække over hele processen fra at hente data fra relationelle databaser til at rense, analysere, beskrive og formidle data på en måde, som gør data forståelige for personer uden statistikfaglig baggrund. Du vil primært arbejde med udarbejdelse af deskriptiv statistik, men der vil også være behov for at kunne udarbejde fremskrivninger af fx fængselsbelæg og personale.

Du vil primært skulle arbejde med SAS, SQL, Excel, Power BI og Microsoft Office-pakken i øvrigt. Alt på en Windows platform.

Udover at du bliver ansvarlig for opgaver som fx bidrag til besvarelser af spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg, pressehenvendelser mv., vil en del af dit arbejde forudsætte, at du sætter dig grundigt ind i kriminalforsorgens administrative systemer, da du bliver en af nøglepersonerne bag udvikling og vedligeholdelse af de dataudtræk, som hentes fra systemerne. Stillingen er derfor en god mulighed for både at kunne arbejde analytisk og konkret med et stort og komplekst forretningsområde, hvor du får en meget vigtig rolle i at styrke enhedens, direktoratets og kriminalforsorgens arbejde.

Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du:

  • har en relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for samfundsvidenskab, statistik o.l.
  • har erfaring med dataudtræk og dataanalyse inden for større organisationer, fx erfaring fra ministerier eller styrelser.
  • har en stærk metodefaglig tilgang og gerne med kenskab til registerbaseret analyse og evt. også surveys.
  • solid erfaring med SAS og bearbejdning af Oracle-data via SAS er en klar fordel, da det er vores primære statistikværktøj i dagligdagen.
  • er fleksibel, imødekommende og god til at samarbejde med andre faggrupper end din egen.
  • er glad for ’håndværket’ i databearbejdning og kvalitetssikring.
  • er struktureret og god til at arbejde selvstændigt, men også til at samarbejde.
  • trives med en blanding af tilbagevendende driftsopgaver, konkrete sager, længerevarende udviklings- og analyseopgaver samt løbende ad hoc-opgaver.
  • kan håndtere opgaver med kort varsel fra fx departementet.
  • har analytisk sans, faglig nysgerrighed samt gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
  • er fleksibel, sætter pris på et uformelt og godt socialt liv på jobbet.
Vi tilbyder
Udfordrende og varierende arbejdsopgaver, som indebærer en bred berøringsflade i organisationen, hvor ansvar og kompetence følges ad, herunder bl.a.:

  • Et stærkt fagligt miljø med kvalificerede og tværfagligt orienterede kolleger.
  • En uformel omgangstone med et åbent og trygt arbejdsmiljø samt gode kolleger med forskellige uddannelser bag dem.
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der tilstræbes en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi er ambitiøse, men prioriterer tid til et godt grin og godt samarbejde i kontoret og med dem, vi arbejder sammen med. Arbejdsopgaverne i kontoret er i konstant udvikling, og der vil være stor mulighed for faglig udvikling og ansvar. Der vil desuden være mulighed for selv at være med til at præge opgaveporteføljen efter interesser og kompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdspladsen er beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, oplysning om forudgående erfaring, dokumentation for uddannelse og eksamenskarakter samt andet relevant materiale skal være modtaget senest mandag den 15. september 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du mere end velkommen til at ringe til souschef Else-Marie Rasmussen på telefon 7255 4696.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Log ind