Vil du være med til at styrke retssikkerheden og beskytte grundlæggende rettigheder i Danmark? Hos Justitia får du mulighed for at præge den juridiske og politiske dagsorden gennem analyser, debat og konkrete løsningsforslag.
Du skal have stærke juridiske og analytiske kompetencer, interesse for det omgivende samfund og kunne lide at nørde juraen. Som jurist i Justitia skal du blandt andet udarbejde juridiske analyser og rapporter, høringssvar samt bidrage til at udarbejde fondsansøgninger, debatindlæg, kommentarer m.v. i samarbejde med Justitias ledelse og øvrige medarbejdere. Samarbejde, feedback og sparring er en central del af kvaliteten i Justitias rapporter og øvrige udgivelser.
Vi er et stærkt fagligt miljø, hvor juridisk kvalitet og samfundsrelevans går hånd i hånd. Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer, arbejde tæt sammen med eksperter og bidrage til analyser, der gør en reel forskel.
Om Justitia
Justitia er Danmarks eneste uafhængige juridiske tænketank. Vi arbejder for at styrke retssikkerhed, retsstatsprincipper og grundlæggende frihedsrettigheder gennem juridiske analyser, konkrete løsningsforslag og aktiv deltagelse i den offentlige debat. Vores mål er at påvirke den politiske dagsorden og fremme en kultur, hvor disse værdier respekteres.
Som jurist i Justitia forventes det, at du:
· Kan researche og udarbejde udkast til analyser og undersøgelser – både selvstændigt og i samarbejde med andre.
· Bidrage til høringssvar, kommenterer politiske udspil og udvikler initiativer til ændring af lovgivningen.
· Trives med juridisk fordybelse og har interesse for indsamling og behandling af datamateriale.
· Kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med jurister, kommunikationsfolk og andre fagligheder.
· Du skal have afsluttet din kandidatgrad og gerne være i starten af din karriere.
Justitia tilbyder:
· Et innovativt arbejdsmiljø med pionerånd.
· Et stærkt fagligt miljø og mulighed for netværk med eksperter, politikere m.fl.
· En hverdag, der kombinerer jura, politik og kommunikation.
· Stor selvstændighed og indflydelse på jobbets indhold.
· Flad struktur, uformel tone og dedikerede kolleger.
· Fleksible arbejdstider.
· Kontor på indre Vesterbro.
Løn fastsættes efter anciennitet og kompetenceniveau.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning på info@justitia-int.org (Skriv ”JURIST” i emnefeltet), vedlagt CV, eksamensresultater og tidligere udtalelser mv. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Staghøj på telefon 25485912 eller mail soren@justitia-int.org.
Vi anbefaler, at du søger hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
OBS: Det er ikke nødvendigt at sende billede eller oplyse fødselsdato