Vil du gøre en forskel for børn, unge og familier med behov for handicapkompenserende ydelser? Familierådgivningen i Gribskov Kommune søger en engageret kollega med fokus på det enkelte barn og familien.Den ledige stilling er på 30 timer ugentligt og ønskes besat senest den 1. november 2025 eller snarest derefter.
Hvem er vi? HKY teamet (Handicapkompenserende ydelser) er en del af TEAM forebyggelse og afklaring og placeret i Familierådgivningen.
Vores ledige stilling er i teamet med de handicapkompenserende ydelser.
Dine arbejdsopgaver vil være- Behandling af ansøgninger efter BL § 86 (merudgifter) og § 87 (tabt arbejdsfortjeneste)
- Screening af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.
- Udarbejdelse af afdækninger hvor der er behov for dette.
- Etablering af og opfølgning på kompenserende indsatser.
- Netværksmobilisering, herunder brobygning til netværk, lokale fællesskaber m.v.
- Koordinere det tværfaglige samarbejde på tværs af lovgivninger og fagligheder, f.eks. daginstitutioner, skoler, psykologer, familiekonsulenter, beskæftigelsesrådgiver
- Løbende møder med borgere og samarbejdspartnere, hvor det er vigtigt, at du har kørekort. Du vil have mulighed for, at booke en bil på arbejdspladsen
Der er fokus på systematik og faglighed i sagsbehandlingen og på at udvikle en praksis, der sikrer det bedst mulige flow for barnets/den unges vej mod et selvstændigt voksenliv.
Vi arbejder i fagsystemet DUBU og anvender ICS og SOS.
Vi forestiller os, at du- Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund, f. eks. en kontoruddannelse evt. suppleret med en kommunom indenfor det sociale område.
- Har interesse for og gerne erfaring fra det specialiserede børneområde
- Ser barnet/den unge, familien og netværket, som den vigtigste samarbejdspartner
- Har lyst til at arbejde sammen med en bred vifte af fagligheder
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret og anvende faglige metoder og tilgange.
- Er stærk kommunikativt både i skrift og tale med afsæt i en anerkendende tilgang.
Vi tilbyder- Introduktion og god adgang til faglig sparring, også juridisk.
- En arbejdsplads hvor der i høj grad er mulighed for medindflydelse både i det daglige arbejde samt i forhold til de afgørelser, vi træffer.
- Opdaterede arbejdsgange og brevskabeloner efter Barnets Lov.
- En arbejdsplads med fokus på faglig kompetenceudvikling.
- Tæt tværfagligt samarbejde med samarbejdspartnere.
- En tillidsbaseret arbejdsplads med store ambitioner for gode faglige løsninger, herunder mulighed for at præge måden, som vi arbejder på.
- Et stærkt socialt fællesskab med godt humør og forskellige sociale arrangementer
- Ekstern supervision
- Fleksibel arbejdstid med gode muligheder for planlægning af hjemmearbejdsdage, når driften kalder på dette
- Høj faglig sparring.
OrganiseringFamilierådgivningen er organiseret under Center for Sociale Indsatser. Vi er organiseret som en afdeling med to Ledere. I samme Center er bl.a. Familieindsatsen, Tandplejen, understøttende team og Sundhedsplejen organiseret.
Vi arbejder på tværs af afdelinger i kommunen, bl.a. med uddannelsesvejledere, kontaktpersoner, gadeplan og beskæftigelsesrådgivere.
Familierådgivningen er organiseret i 6 teams. Vores afklarende team, der arbejder med forebyggelse og vores dagvagts funktion, der tager imod alle underretninger og henvendelser. Vores Børneteam, Ungeteam, HKI team, der arbejder med socialt udsatte børn og unge med særlige behov. Vores Anbringelsesteam, hvor alle anbragte børn og unge er samlet.
Afdelingen er organiseret med 2 leder og 4 koordinatorer. Familierådgivningen i Gribskov Kommune er et hold med medarbejdere der har været her i en lang årrække og en række nye medarbejdere. Vi vil sammen arbejde på at skabe en god, sjov, udviklende arbejdsplads med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.
Der er igangsat flere initiativer i den forbindelse, bl.a. opnormering af området.
Vi er et hold med masser af energi, som er i godt i gang med at sætte gode arbejdsprocesser i gang med fokus på inddragelse af barnet, den unge og familien.
Vi har 1. januar 2024 implementeret barnets lov og er godt i gang med den nye lovgivning med stort fokus på at arbejde endnu tættere på børnene, de unge og deres familier. Vi er en afdeling, der fokuserer på et godt arbejdsmiljø, gode kollegafællesskaber og et godt arbejdsfællesskab.
I Gribskov Kommune arbejder vi på tværs af afdelinger og centre, fordi vi ønsker at møde borgeren med en tæt koordineret indsats. Du vil derfor opleve, at du skal arbejde sammen med mange samarbejdspartnere, og at du vil kunne få lov til at “tænke ud af boksen” i f.t. at skabe gode lokale løsninger for vores børn og unge.
Det praktiskeHar du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte leder Mia Frigast på telefon 72 49 61 63 (ferie 11-16/11-25) eller faglig koordinator Stine Waidtsløw på telefon 72 49 76 14.
Vi har til huse i en helt ny administrationsbygning tæt på Helsinge Station, handelsbyen og en smuk natur.
Stillingen er på 30 timer ugentligt og ønskes besat senest den 1. november 2025 eller snarest derefter.
Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtalerVi skal senest have modtaget din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter den 18. september 2025. Vi holder 1. samtale den 22. september 2025 og 2. samtale den 24. september 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.