Engageret fuldmægtig til international digitaliseringspolitik Storpolitiske diskussioner om digital konkurrenceevne, digital suverænitet, og hvordan vi beskytter børn bedst på sociale medier. Digitalisering står højt på dagsordenen i EU. I kontoret International digitalisering og konkurrenceevne varetager vi Danmarks interesser i EU. Vi sidder med om de formelle og uformelle forhandlingsborde, vi er med når ny lovgivning forhandles, og når ministre mødes.
Lige nu står vi på tærsklen til en af vores største og mest spændende opgaver, når Danmark i juli overtager det danske EU-formandskab. Og vi søger en ny kollega (fuldmægtig), der er engageret, analytisk skarp og mestrer det gode samarbejde.
Dig Du har en lang samfundsvidenskabelig eller juridisk uddannelse. Du har et solidt kendskab til EU-politik – måske kender du endda til europæisk digitaliseringspolitik. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Bruxelles eller med EU-arbejde på Slotsholmen.
Det vigtigt for os, at du:
- Deler vores begejstring for EU-arbejdet.
- Brænder for at gøre en forskel for Danmark. Du motiveres af at varetage danske interesser i EU.
- Er analytisk skarp. Du spotter hurtigt de politiske, tekniske eller juridiske aspekter i komplekse sager. Du er idérig og tænker strategisk.
- Mestrer det gode samarbejde. Du trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og gør en dyd ud af at have gode relationer til hinanden og til vores samarbejdspartnere i både Danmark og EU.
- Kommunikerer enkelt og klart. Du har gode formidlingsevner i både skrift og tale, og du kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk.
Stillingen Dine konkrete opgaver vil afhænge af dine kvalifikationer og interesser. Vores opgaver kredser om:
- EU-formandskab. Med det danske EU-formandskab om hjørnet er vi i fuld gang med den sidste planlægning og står over for at eksekvere en lang række events, ministermøder og embedsmandsmøder.
- Forhandling af EU-lovgivning. Vi arbejder struktureret og proaktivt for at præge den digitale dagsorden i EU og for at sætte danske aftryk på europæisk digitaliseringspolitik.
- Ministerbetjening. Vi er med til sikre, at ministeren står på et stærkt fagligt grundlag, når der skal tages beslutninger om internationale sager. Vi skriver taler, møde- og pressemateriale, arrangerer rejser og ledsager ministeren i Folketinget.
Vi arbejder blandt andet med kunstig intelligens, tech og sociale medier, dataøkonomi, telepolitik, offentlig digitalisering, Digital Europe-programmet og cloud-området.
Vi har en proaktiv tilgang til EU-arbejdet, hvor vi altid har danske interesser for øje. Tilstedeværelse og netværk i Bruxelles er centralt i vores arbejde. Vi lægger stor vægt på at binde den internationale dagsorden sammen med den nationale gennem et tæt samarbejde med de nationale kontorer i departementet.
Departementet I Digitaliseringsministeriet former vi forandringer for fremtiden. En fremtid, der er digital.
Vi er en arbejdsplads, hvor vi gør en dyd ud af enkle løsninger, og hvor der er kort fra tanke til handling. Vi sætter en ære i at være ordentlige. Det er hverdagens pejlemærke i alt, hvad vi gør. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne går glade, motiverede og stolte på arbejde. Hvor vi skaber løsninger sammen. Hvor tillid og samarbejde er en selvfølge, og fleksibilitet er et nøgleord.
Løn og ansættelse Du vil blive ansat som fuldmægtig efter AC-overenskomsten. Stillingen er på fuld tid. Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Digitaliseringsministeriets departement, Stormgade 2-6, 1470 København K.
Vi har brug for dig snarest muligt.
Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte kontorchef Mikael Bomholt på tlf. 23 61 28 45.
Søg Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.digmin.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest onsdag den 25. juni 2025.
Digitalisering er for alle og vedrører alle. Vi håber, at du vil søge denne stilling uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold.