Engagerede pædagoger til Korup Skoles SFO (0.-2.klasse) samt Fristedet (3.-4.klasse)

fuldtid
Engagerede pædagoger til Korup Skoles SFO (0.-2.klasse) samt Fristedet (3.-4.klasse)
  • Odense Kommune
  • 5210 Odense NV
Brænder du for at gøre en forskel for børn i indskolingen – både i SFO og skole? Har du lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med børns trivsel, læring og udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter, for vi søger nemlig 2 pædagoger til børnemiljøet.

Stillingerne
Stilling 1:
Stillingen er på fuld tid, med fastansættelse og tilknyttet Korup Skoles børnemiljø i afdelingen for de yngste. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2025.

Du vil blive årgangspædagog på 2.årgang og en del af 2.årgangsteams. Ligeledes vil du være en del af SFO’en for 0.-2.klasse.

Stilling 2:
Stillingen er på fuld tid, med fastansættelse og tilknyttet Korup Skoles ældste børnemiljø (3.-5.klasse). Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2025.

Du vil blive en del af et årgangsteam og samtidig en del af Fristedet, der er vores SFO for 3.-4.klasse.

Om os
Korup Skole er en skole med omkring 500 elever og ca. 80 dedikerede medarbejdere. Vi har fokus på fælles læring, stærke relationer og pædagogisk udvikling – uanset elevernes baggrund. Vores arbejde tager udgangspunkt i fælles værdier og metoder som low arousal og aktionslæring. Du kan læse mere om vores syn på elever og samarbejde på Korup Skoles hjemmeside.

SFO’en og Fristedet har til huse i en funktionel ramme, hvor vi med pædagogisk nærvær og forskellige værksteder skaber inspirerende aktiviteter og trygge fællesskaber for børnene. Derudover har vi en skole med faglokaler i topklasse og et ungemiljø for 6.–9. klasse samt en heldagsafdeling med ca. 80 elever.

Vi tilbyder
  • En velfungerende og kreativ SFO med værksteder som krea, naturpatrulje og aktiviteter i hallen
  • Mulighed for selv at skabe og drive dit eget værksted ud fra dine interesser
  • Et stærkt og samarbejdende pædagogisk team, hvor du får indflydelse og sparring
  • Fokus på systematisk refleksion og målrettede pædagogiske aktiviteter
  • Et arbejde, hvor din faglighed gør en forskel – både i børnenes fritid og i skoletiden
Om dig
 Vi søger en pædagog, der:
  • Brænder for et interesseområde og formår at omsætte det til meningsfulde aktiviteter for børn
  • Er positiv, engageret og skaber glæde omkring sig
  • Arbejder selvstændigt og samtidig reflekteret over egen praksis
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe stærke relationer til børn, forældre og kolleger
  • Har blik for inklusion og tror på, at børn lærer bedst i fællesskaber
  • Er fleksibel og ser morgen- og eftermiddagsvagter som en naturlig del af arbejdet
Åbent hus
Vi holder åbent hus tirsdag den 3. juni 2025 kl. 17.00-18.00. Det vil glæde os meget, hvis du som kommende kandidat har mulighed for at hilse på os denne dag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere?
Vil du høre yderligere om stillingerne, så kontakt afdelingsleder Anne Hovendal Gantzhorn på 23 81 30 63.

Du kan læse mere om os og Korup Skole på Korup Skoles hjemmeside

Det praktiske 
Ansøgningsfrist er søndag den 15. juni 2025. Vi forventer af afholde samtaler onsdag, den 17. juni 2025. 

Vi ser frem til at høre fra dig og lære dig at kende. 

Log ind