Vil du være en del af et børnehus i bevægelse med leg og omsorg i centrum?
Idrætsinstitutionen Skovlyhuset søger 2 pædagoger med legekompetencer og bevægelsesglæde.
Stillingerne er på 35-37 timer, med start 1. januar 2026 i henholdsvis vuggestue og børnehave.
Om os:
Skovlyhuset er et stort, funktionelt og spændende børnehus hvor bevægelse, fællesskab og leg er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at børn lærer og vokser, når de får lov til at udforske, tage chancer og mærke verden på egen krop.
Vi ligger i dejlige grønne omgivelser, tæt på sø og skov.
- Vi arbejder struktureret i en hverdag, der er genkendelig for børn og voksne.
- Vi har ugentlige faste aktiviteter og rutiner, som tager udgangspunkt i bevægelse.
- Til at nå vores mål indenfor læreplanstemaerne, bruger vi pædagogisk idræt som metode og dens mange muligheder.
- Vi bruger refleksion og evalueringsmetoder til at opkvalificere vores pædagogiske praksis.
- Vi er stolte af vores høje faglighed som vi hele tiden udvikler og vi bliver løbende kvalificeret i Rudersdal kommune samt indenfor pædagogisk idræt.
Hos os tilbyder vi:
- Et stærkt kollegaskab med høj faglighed og godt humør
- En kultur, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger
- Et fællesskab, hvor vi alle er betydningsfulde og hvor vi løfter i flok.
- Onboarding / mesterlæring i forhold til nye medarbejder
Vi søger dig som:
- Har lyst til at arbejde med idræt, leg & bevægelse som metode.
- Har mod på at prøve nyt og udvikle dig fagligt.
- Kan skabe trygge rammer, hvor børn tør udfordre sig selv
- Kan tage ansvar og vil bidrage til fællesskabet.
- Er åben, lyttende og tydelig i din kommunikation.
- Prioriterer samarbejde på tværs højt og har et positivt ressourcefokuseret menneskesyn.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er på mellem 35-37 timer pr. uge.
Lønindplacering efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere:
Er du nysgerrig og ønsker at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte daglig leder Katrine Linding Binau, klbi@rudersdal.dk
Tlf. nr. 46 11 43 90/ 72 68 43 91.
Du kan læse mere om os på www.skovlyhuset.dk
Ansøgningsfrist d. 17. november 2025
Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i ugerne efter.