ENERGISK & STRUKTURERET "BLÆKSPRUTTE" SØGES TIL SMYKKEVIRKSOMHED

deltid
ENERGISK & STRUKTURERET "BLÆKSPRUTTE" SØGES TIL SMYKKEVIRKSOMHED
  • Baadstorp v/Frederik Baadstorp
  • Ørsted Bygade 3, 4622 Havdrup

Vi er Baadstorp, et high-end smykke værksted, som producerer håndlavede skræddersyede smykker, forhandler ædelsten/investerings diamanter, graverer og laver smykke reparationer.

Med vores mere end 30 års erfaring inden for branchen, er vi blandt toppen af eliten, og vi tilbyder kun den ypperste kvalitet og service. Vores værksted ligger i Havdrup, men vores kunder er fra hele verden (så en grundlæggende forståelse både mundtligt & skriftligt for engelsk, er et krav).

Som vores nye medarbejder er der ikke to dage der er ens, da du vil fungere som én af virksomhedens “blæksprutter", det er derfor vigtigt at du er en person, der tør at springe ud i nye opgaver.
Du vil blandt andet være bindeled mellem værkstedet & kunder, og du skal derfor besidde et stort servicegen, da vores kunder forventer & fortjener det bedste af det bedste.

Vi søger dig som er:

  • Struktureret.
  • Resultatorienteret.
  • Mødestabil.
  • Serviceminded.
  • Teamplayer.
  • Smilende & udadvendt.
  • Selvstændig.
  • Pålidelig.
  • Velsoigneret & pænt klædt.
  • Kvalitetsbevidst.
  • Klar på nye opgaver.
  • Mellem 25-45 år.

Vi sørger for at du bliver lært godt op, og får kendskab til vores standarder og virksomhedens visioner, og derfor er uddannelse ikke et krav.

Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har kendskab/erfaring indenfor nogle af følgende områder:

  • Kundeservice.
  • Telefonsalg.
  • Koordinering & organisering.
  • Make up/hår (til fotoshoots).
  • Branding/marketing.

Arbejdsopgaverne indebære blandt andet:

  • Kundeservice (både på mails, telefonisk & fysisk).
  • Planlægning af virksomhedens kalender.
  • Den gennerelle struktur på værksted & kontor.
  • Opsøgning af nye kunder (telefonisk).
  • Kvalitetstjek af vores vare.
  • Håndtering af pakker.
  • Assistere på fotoshoots & div. arrangementer.
  • Fakturering.
  • Ad hoc opgaver.

Vi tilbyder dig:

  • At blive en del af et stærk team.
  • En god arbejdsplads, med de skønneste kollegaer.
  • En spændende stilling, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Gode arbejdstider & fri hver weekend.
  • At komme med på forretningsrejser.
  • Attraktive ferieordninger, og meget mere.

Vi ønsker en deltidsmedarbejder 2-3 dage om ugen (15-23 timer), med mulighed for fuldtid på sigt.

Lyder stillingen som noget for dig eller en du kender, så send en ansøgning & CV til vores mail: frederik@baadstorp.dk
Hvis du har spørgsmål, så er du også velkommen til at skrive en mail eller kontakte Sandra på telefon: 60666509.

Log ind