Energisk og team-orienteret personalekonsulent søges til JKS i Slagelse

fuldtid
Energisk og team-orienteret personalekonsulent søges til JKS i Slagelse
  • JKS a/s, Slagelse
  • Langes Gård 12, 4200 Slagelse
Om jobbet:
Som Personalekonsulent hos JKS i Slagelse får du en bred og vigtig rolle, hvor du styrer hele rekrutterings- og bemandingsprocessen.
Du får ansvar for både administrative opgaver og den daglige kontakt med kunder og kandidater – og på sigt dine egne kunder.
Du arbejder tæt på både detaljerne og forretningen, og du vil opleve en hverdag med mange bolde i luften.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Åbne kontoret og sikre en god start på dagen
  • Udarbejde og opslå stillingsannoncer
  • Screene kandidater og matche dem til kundeopgaver
  • Afholde kandidatsamtaler i huset
  • Udarbejde præsentationer af kandidater til kunder
  • Lave vagtplaner og koordinere bemandingen
  • Tjekke og følge op på timesedler og registreringer
  • Sikre korrekt administration og dokumentation
  • Daglig telefonisk og skriftlig kontakt med kunder og kandidater
Arbejdstid og vilkår:

  • 37 timer om ugen
  • Mandag til fredag kl. 08:00-16:00
  • Arbedsdagen foregår på JKS adresse i Slagelse. Der er ikke mulighed for hjemmearbejdsplads
  • Et spændende job med stor variation i opgaver og brancher
Om dig:
Vi forestiller os, at du har en god menneskelig indlevelsesevne med øje for, at skabe resultater via vores kandidater. Vi ser en person med både forretningsforståelse og sans for detaljer og struktur.

Derudover:

  • Er du energisk, udadvendt og trives i en travl hverdag, hvor tingene hurtigt kan ændre sig
  • Er fleksibel og løsningsorienteret
  • Har lyst til på sigt at få egne kunder og tage ansvar for hele processen fra bemanding til opfølgning
  • Bor i Slagelse eller omegn
  • Kommunikerer professionelt både mundtligt og skriftligt
  • Motiveres af at finde det rette match mellem kandidat og kunde
Vi tilbyder:
Kan du nikke genkendende til ovenstående, så har du mulighed for at blive en del af vores team i Slagelse og derved komme til at arbejde i Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau med 38 afdelinger fordelt over hele landet.

Du vil blive en del af et team med en høj arbejdsmoral, hvor god energi og godt humør vægtes utrolig højt. Du samarbejder og sparrer løbende med dine kolleger, og du får en leder, der lytter til dig og værdsætter din indsats.
Vi tilbyder et af landets største og stærkeste netværk.
Årligt tilbyder vi intern konsulentuddannelse til dygtiggørelse af dine kompetencer.
Vi tilbyder en lønpakke, der tager udgangspunkt i dine kvalifikationer samt pension, sundheds- og tandforsikring, frokost- og frugtordning.

Ansøgning:
Lyder ovenstående som jobbet for dig, så send meget gerne din ansøgning via Søg stillingen nedenfor.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor vi løbende indkalder til samtaler. Dog venter vi gerne på den helt rette kandidat.

Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte afdelingschef Mie Mona Sørensen på tlf. +45 61 63 07 55 eller HR-chef Kasper Reinhold på +45 61 63 07 35.



En del af dansk erhvervsliv siden 1995
JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau og fordelt over hele landet beskæftiger vi hver dag mere end 3.000 vikarmedarbejdere hos vores kunder.

JKS startede i Hvide Sande i 1995, da der i forbindelse med nedlukningen af et lokalt skibsbyggeri var ledige hænder, der skulle i arbejde. Hovedkontoret ligger i dag i Ringkøbing, og har fået selskab af 37 lokale kontorer fordelt i hele Danmark. Herudover har vi også kontorer i Norge, Sverige og Rumænien. Vi har siden starten været på danske hænder og er fortsat 100 % danskejet.

JKS består i dag, udover de mange tusinde vikarer, af 200 dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at hjælpe jobsøgende i arbejde og styrke vores kunders konkurrencekraft gennem fleksible og effektive bemandingsløsninger. Årligt har vi mere end 20.000 personer i arbejde i kortere eller længere tid.

Udover fleksible vikarløsninger hos JKS, hjælper vi også vores kunder med skræddersyede løsninger gennem de specialiserede brands Career (rekruttering, onboarding og outplacement), Shortlist (kandidattiltrækning, employer branding), Professionals (IT-, ingeniør og økonomikonsulenter på freelance-basis) samt Assistance (køkken- og kantinebemanding).


Log ind