Endoskopi afsnittet på Bispebjerg Hospital søger servicemedarbejder til rengøring af Endoskoper i et 1 års vikariat.

fuldtid
Endoskopi afsnittet på Bispebjerg Hospital søger servicemedarbejder til rengøring af Endoskoper i et 1 års vikariat.
  • Bispebjerg Hospital
  • Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Endoskopiafsnittet udfører kikkertundersøgelser indenfor mave-tarm specialet. Endoskopiafsnittet består af 8 undersøgelsesstuer, egen opvågning og skopvaskerum.

Endoskopiafsnittet er en del af Abdominalcenter K., som modtager patienter med mave-tarm-sygdomme.

Vi søger en ny medarbejder til rengøring af vores endoskoper pr. 1. december 2025, eller efter aftale. Stillingen er et 1 års vikariat og på 35 timer ugentligt og med varierende arbejdstid mellem 8.00-16.15 alle hverdage.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at vaske endoskoper, både for Endoskopien, operationsgangen og vores medicinske ambulatorium.

Derudover er der arbejdsopgaver i forbindelse med afsendelse og modtagelse af endoskoper der har været til reparation, madbestilling til patienterne, renhold af personalekøkkenet og lignende.

Du vil blive en del af et velfungerende, men travlt afsnit, hvor der er fokus på den gode trivsel og høj faglig standard. Du vil indgå på lige vilkår med den anden servicemedarbejder.

Du vil få en grundig introduktion til afsnittet, samt en individuel tilrettelagt oplæring i arbejdsopgaverne - i samarbejde med den anden servicemedarbejder, vores sygeplejersker, samt vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion.

Dine kvalifikationer:

  • Gerne erfaring indenfor rengøring i sundhedssektoren.
  • Du skal kunne tage ansvar for den enkelte opgave og være initiativrig.
  • God til at have overblik, tilrettelægge din arbejdsdag og kunne arbejde selvstændigt
  • Du kan kunne arbejde, i et til tider, højt tempo.
  • Det er en fordel, hvis du har hygiejnekursus.
  • Du skal kunne tale og forstå dansk.
  • Du skal have IT-kompetencer på brugerniveau.
  • Samarbejde i teams med fælles ansvarsfølelse


Vi glæder os til at se, hvad du kan byde ind med.

Ansøgningsfrist 15/10-2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 43.

Vil du vide mere om stillingen, kan afd. Sygeplejerske Line Gudmundsson kontaktes på tlf. 30914040 eller mail: line.gudmundsson@regionh.dk eller Assisterende Oversygeplejerske Sofie Kreisby tlf.: 92430449 eller mail: sofie.kreisby@regionh.dk





Log ind