En sjælden mulighed for at arbejde på Danmarks mindste Ø-Sygehus

fuldtid
En sjælden mulighed for at arbejde på Danmarks mindste Ø-Sygehus
  • Sygehusenheden Ærø
  • Sygehusvejen 18, 5970 Ærø
Er du: Sygeplejerske med interesse for både akut og almen sygepleje?

Så har vi: En afdeling med høj faglighed og tid til patienterne



Medicinsk Sengeafsnit på OUH Ærø Sygehus, søger en sygeplejerske på 37 t/uge i skiftende vagter til en fast stilling pr 1. marts 2026 eller snarest derefter.



Lidt om Ærø Sygehus;

Ærø Sygehus ligger smukt placeret i naturskønne omgivelser i Ærøskøbing tæt på havnen med færgeforbindelse til Svendborg. Ærø ligger midt i Det Sydfynske Øhav og her er rig mulighed for fritidsinteresser som for eksempel sejlads, kajak og golf, dans og meget mere. Kommunen har børnepasningsgaranti, skoler, idrætsfaciliteter mv.

Ærø Sygehus har 12 sengepladser inkl. 1 telemedicinsk hospiceplads, et ambulatorium, en skadestue/modtagelse, et laboratorium, en røntgenafdeling, lægevagt samt flere regionale, kommunale & private samarbejdspartnere helt tæt på.

Ærø Sygehus betjener øens 6.000 borgere samt de henved 300.000 turister, der årligt besøger øen. Personalet er uddannet i traumemodtagelse, hjertestopbehandling, akut medicinsk behandling, behandling af kronisk syge og døende samt rehabilitering af patienter efter større operationer på regionens andre sygehuse.

Sygehuset har årligt ca. 900 indlæggelser og ca. 2.000 ambulante behandlinger.

Sygehuset er en af Ærøs største arbejdspladser med ca. 55 ansatte og har eksisteret siden 1891.

På Ærø Sygehus har vi særligt fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og har flere udviklingsprojekter og tæt samarbejde med kommunen.

Ærø Sygehus understøtter ”Den Digitale Ø” bl.a. via virtuelle konsultationer og en telemedicinsk Hospiceseng.

Som sygeplejerske i sengeafsnittet vil du møde mange forskellige sygeplejefaglige problemstillinger og udfordringer blandt de medicinske og kirurgiske patienter, der er indlagt.

Der vil være både akutte opgaver, terminale forløb og andre kliniske opgaver, som skal løses.

På Ærø Sygehus får du rig mulighed for at bidrage med gode ideer, anvende dine faglige kompetencer og bruge dine personlige evner – uanset om du er nyuddannet eller en erfaren sygeplejerske. Vi uddanner social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende og har et godt tilrettelagt studiemiljø med engagerede vejledere.



Vi søger en sygeplejerske:

  • der kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt og som har en positiv, glad og motiverende adfærd
  • der kan se værdierne ved at arbejde tværfagligt til gavn for patienterne og som evner at indgå i et veletableret tværfagligt samarbejde
  • der ser det som en udfordring at arbejde med både akutte og komplekse patientforløb
  • med stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende
  • der aktivt medvirker til kontinuerlige forbedringer og som bidrager til, samt støtter op, omkring udviklingen af nye tiltag
Du får:

  • individuel grundig introduktion med tilknyttet mentor
  • en velfungerende arbejdsplads, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd
  • et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med patienter og pårørende
  • en veluddannet og kompetent kollegagruppe der sætter patienten først og som har et stærkt fagligt sammenhold
  • muligheden for at arbejde med akutte- og komplekse plejemæssige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt at trække på såvel mono- som tværfaglige sparringspartnere
  • en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse og medinddragelse og med et højt informationsniveau


Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Maria Rosa Steen Jakobsen på mail maria.rosa.steen.jakobsen@rsyd.dk eller på telefon 6352 1489 eller Chefsygeplejerske Janeke Espensen på mail janeke.espensen@rsyd.dk eller på telefon 23238487.

Du er også velkommen til at komme til en følgedag på sygehuset.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der er ansøgningsfrist d. 21. januar 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt på Ærø d. 26 januar 2026.



Log ind